Regnen breder sig
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 21/11/2019 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: I dag er der kun alarmer for oprørt hav i nordvest, men langsomt begynder vejrguderne at varme op på den våde måde.
Lokalt heftig regn i det sydlige Andalusien, mens der advares om perioder med stærk vind langs nordvestkysten og ud for Galicien viser havet tænder.
Det er da også i det område, vi finder dagens syv provinser i alarm for blæst og oprørt hav. Men helt i syd er der også alarm for regn, og en enkelt provins er helt oppe i det næsthøjeste niveau for op til 100mm nedbør inden for bare et halvt døgn.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Skyet eller overskyet med nedbør til halvøens Atlanterhavsområder, Pyrenæerne og Andalusien, og lokalt bliver der altså spået ret heftig regn i det sydlige Andalusien.
Nedbøren kan brede sig i en svagere og mere spredt form til andre områder af halvøen.
Overskyet i perioder på Balearerne og De Kanariske Øer, og også her er der sandsynlighed for lidt svag regn.
Temperaturer generelt uden ændringer eller i let stigning. Svag frost i bjergområder og koldest i Pyrenæerne.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Skyet til overskyet himmel med udbredt nedbør fra middagstid, men der kan altså også dryppe lidt om morgenen, så det er ind med vasketøjet. Også risiko for morgentåge i de indre egne.
Temperaturer med få ændringer eller i let stigning i minimumniveauerne i Antequera-regionen, og dermed havner vi på 12 til 19 grader og seks til 12 i nat. Vind fra vest, der senere drejer i syd.
Gran Canaria
Overskyet i perioder med sandsynlighed for svage, lejlighedsvise og spredte byger, men efterhånden opklaring i slutningen af dagen.
Temperaturer med få ændringer eller med en svag stigning i minimumniveauet, så vi ligger på 18 til 23 grader. Let vestenvind og briser.
Alicante-provinsen
Overskyet tidligt om morgenen, men mere eller mindre opklaring om formiddagen for så igen at blive skyet i eftermiddag.
Minimumstemperaturerne stiger, mens der ikke sker meget med maksimum-niveauet, så vi ser på 14 til 19 grader og seks til 10 i nat. Let vind fra vest, som i perioder frisker lidt op.
Kan måske også interessere dig
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Et hav af ulovlige boligannoncer, massedemonstration mod masseturisme, Balin giver frisk luft og Grønland med ny turismestrategi
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Kunstvandring i Madrids uforlignelige kulturlandskab
Et ordentligt skud kultur uden alt for mange meter i fødderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.