Lunt og solrigt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 29/01/2020 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: Endnu engang byder vejrguderne på en flot januardag med masser af sol og varme.
Igen nogenlunde stabilt vejr, hvor der dog varsles vedvarende regn i det sydlige Galicien.
Først på dagen er der problemer med oprørt hav, senere blæst og endeligt varsles der regn. Det sætter flere provinser i alarm i nordvest.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I de østlige Cantabrien og Pyrenæerne er det skyet til overskyet med svag nedbør, men det klarer op allerede i løbet af morgenen.
På Atlanterhavssiden og i resten af Biscayabugten er det skyet til overskyet med svag regn generelt, bortset fra altså det sydlige Galicien, hvor der ventes vedvarende regn.
Der ventes ikke mange dråber i de sydlige, indre egne eller Andalusien. I resten af Middelhavsområderne samt på Balearerne og De Kanariske Øer er det letskyet eller måske lidt overskyet, men det er i så fald kun i perioder.
Stigende temperaturer i hele landet undtagen i Cantabrien, hvor de falder eller næppe ændrer sig meget. Svag frost i højtliggende områder i nordvest, Pyrenæerne og bjergene i det østlige Andalusien.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Maksimum temperaturer stigende i de indre egne og få ændringer resten. Dermed havner vi på 19 til 20 grader og tre til 11 i nat.
Svag vind fra vest eller nordvest, som er lidt friskere ved daggry i Guadalhorce-dalen.
Gran Canaria
Perioder med højtliggende skyer og risiko for den støvholdige Afrika-vind, calima. Stigende temperaturer på 17 til 25 grader.
Svag til moderat vind fra øst til sydøst, der frisker lidt op midt på dagen på nordøst- og sydvestkysten. Udbredte briser ved øst- og vestkysten.
Alicante-provinsen
Perioder med mellem- og højtliggende skyer. Temperaturer uændrede eller svagt stigende på 17 til 21 grader og ni til 11 i nat. Let til moderat vestenvind.
Kan måske også interessere dig
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du link til dagens klumme og direkte link til alle ugens nyheder.
Strejke truer turistindustrien denne sommer på Mallorca og de andre baleariske øer
Annoncerer fem strejkedage på Balearerne i juli efter mislykkede forhandlinger.
Underholdende og anderledes
WEEKEND: Museet for moderne kunst i Málaga har lige nu to ret spændende udstillinger. Plus naturligvis den faste, som også er ret sjov.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.