Finder kvart million i vejkanten
Skrevet af Kristoffer Olesen, man, 01/10/2018 - 07:00

Krimi og katastrofe
KRIMI: Ærlig bilist kontakter politiet efter at have fundet formue på motorvejen.
Findes der noget bedre end pludselig at støde på en nyslået 100-kroneseddel, som bare ligger forladt og venter på at blive samlet op?
Oven på sådan et fund kan en ellers trist dag hurtig vende 180 grader.
En bilist på den spanske motorvej A-4 mellem Madrid og Andalusien må derfor have fået noget af et adrenalinkick, da han spottede intet mindre en 235.000 euro i vejkanten.
Faktisk var der en del mere, men pengene inkluderede også et parti falske 50- og 100-eurosedler.
Kontaktede straks myndighederne
Her ville nogle måske være strøget direkte på deres livs shoppingtur, men bilisten greb i stedet knoglen og kontaktede Guardia Civil.
På mange måder var det nok en meget god idé, da politiet regner med, at pengene stammer fra kriminalitet.
Guardia Civil gennemførte for nylig en omfattende kontrol på motorvejen, så den nuværende teori er, at bagmændene er blevet tippet om politiets tilstedeværelse og derfor har efterladt det dyrebare bevismateriale.
Formuen forbliver i myndighedernes varetægt, indtil en efterforskning kan fastslå, hvor kontanterne kommer fra.
Hvorvidt den ærlige bilist fik en findeløn, melder historien ikke noget om, men man har lov til at håbe.
Kan måske også interessere dig
Voldsom eksplosion i bar var forårsaget: Guardia Civil mistænker sabotage
To kvinder er i kritisk tilstand, mens adskillige blev mindre kvæstet.
Tajo de Ronda - En fis i en (flot) hornlygte
VIDEO: Stort anlagt sti imponerer mindre end en finansrådgiver ved en børnefødselsdag.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.