Fisk angriber børn
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 17/07/2019 - 11:08
Vejr og natur
NATUR: I weekenden blev der indført badeforbud på tre strande i Alicante, efter to børn blev bidt af fisk.
Livredderne på tre strande i Alicante fik pludselig pulsen op fredag i sidste uge, da to børn blev bidt under badeturen.
På strandene La Marina, El Pinet og El Rebollo i Elche, Alicante, blev der indført badeforbud, efter at to børn var blevet angrebet af en ukendt fisk.
Det drejede sig om et barn på syv og et på ti år.
Det første tilfælde blev registreret omkring klokken 17:30 på El Pinet-stranden, og efter en halv time angreb fisken igen på samme strand, så det røde flag blev hejst og kysten og de nærliggende områder blev lukket.
Lørdag blev badeforbudet ophævet igen og man nøjes nu med at advare de badende med et gult flag og overvågningen af livreddere og lokale politibetjente i området blev styrket.
Giftpigge-fisk
I første omgang frygtede man, at der var tale om en slags piratfisk, men man fandt dog ud af, at der var tale om en ‘pez araña’ på dansk kendt som en fjæsing. Den var åbenbart gnaven over at få sin siesta forstyrret af larmende børn.
Fjæsingen er en op til 50 centimeter lang pigfinnefisk med lange finner på bagkroppen og med giftpigge i den forreste rygfinne og ved gællelågene.
Fisken har karakteristiske pletter og striber i gulbrunt, blåt eller grønt. Den vejer op til 1,9 kilo og kan blive 14 år gammel.
Med hensyn til de to børn, der blev bidt, er de i fin stand. Efter en analyse af sårene blev udelukket, at de havde fået gift i sårene, så fisken har bare bidt fra sig. Et af børnene havde dog tre grimme sår på højre fod, så han kom med en ambulance til hospitalet i Elche.
Kan måske også interessere dig
EU presser Spanien til at handle øjeblikkeligt mod svinepest
Sender eksperter til at assistere.
Markant færre fødsler truer nutidens unges udsigt til pension
Demografisk skævvridning - det begynder at se dystert ud.
Middelalderby bygget på lava - det rene eventyr
Tag med til en helt speciel by med Europas største … Vietnammuseum?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















