Flyvende frieri
Skrevet af Kristoffer Olesen, man, 29/10/2018 - 06:00
Fly & trafik
VIDEO: Amorinerne fløj rundt i luften på et Ryanair-fly, da en smaskforelsket mand valgte at øge kabine-presset maksimalt - særligt for en vis ung dame...
Ryanair har en unik evne til lande spalteplads i kontinentets mange aviser, desværre får selskabet ikke altid bevingede ord med på vejen.
I sidste uge høstede lavpriskongen imidlertid roser, da en vaskeægte kærlighedsscene udspillede sig på ruten fra Madrid til Ibiza.
Øjeblikket var som taget direkte ud af en sand tåreperser fra Hollywood. Flyet var knapt lettet, da en uventet besked pludselig lød over højtaleranlægget:
- Jeg vil gerne undskylde forstyrrelsen, men jeg har brug for at vide, om du vil gifte dig med mig. Hvis du tager til Portugal, og jeg tager til Argentina, bliver det aldrig det samme. Vi vil være langt væk fra hinanden. Jeg vil blive ked af det, og sandheden er, at jeg gerne vil vide, om du vil gifte dig med mig?
I første omgang kunne passagerne dårligt nok tro deres egne ører, men efter et kort øjebliks stilhed begyndte de at grine og spejde efter bruden.
Imens fortsatte den håbefulde mand ufortrødent:
- Hvis du har lyst, vil jeg gerne have, at du rejser dig og kommer over og giver mig et kys. Ellers kan du altid gemme dig, indtil turen er overstået, og så er der ingen, der finder ud af, hvem du er.
Heldigvis havde hun ikke brug for at gemme sig og, klapsalverne rungede gennem kabinen, da kvinden rejste sig og gik op for at kysse sin udkårne.
En stewardesse overtog derefter kommandoen med højtaleranlægget og afsluttede hele den romantiske seance med ordene:
- Godaften mine damer og herrer - længe leve parret!
Se video af frieriet her:
Kan måske også interessere dig
Málaga står over for trafikkollaps: Nu skal der ske noget!
Kaos på veje og i tog, så nu stilles der krav om handling fra den spanske regering.
″Mazón i fængsel, den regionale regerings afgang og nyt valg til Las Cortes Valencianas″
Protesterne falder sammen med forhandlinger mellem PP og Vox om at finde en erstatning for Mazón og undgå nyt valg.
Udsigtspunkt ‘synger’ i vinden
360-graders udsigt i hjertet af Asturien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















