Har du hjerterum til piratfisk?
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/06/2018 - 01:00
Samfund og Politik
SAMFUND: Kærlige hjem søges til hundehvalpe, heste og en ilder. Og - nå ja - en enkelt piratfisk!
Nogle gange undrer man sig lige et sekund, når man læser om de effekter, der bliver beslaglagt ved politiaktioner. Hvad bliver der af dem?
Drejer det sig om narko, er svaret jo klart destruktion, men hvad når det for eksempel er levende dyr?
I en nylig sag mod 30 forbrydere måtte Dyreværnsrådmand i Torrevieja, Carmen Morale, i en pressemeddelelse søge nye hjem til en flok dyr, der var blevet beslaglagt ved aktionen.
Det drejede sig om 19 hunde, hvoraf de fleste var helt små hvalpe, en ilder, en piratfisk og tre heste.
Det skriver Lasprovincias.es
Broget udbud
Det har virkeligt givet trængsel på kommunens dyreherberg, og nu håber man meget, at det brogede sortiment vil kunne bortadopteres til rare mennesker. Også piratfisken.
De ti jagthundehvalpe er lige i alderen til at blive adopteret af nye ejere. Har du lyst til sådan en lille legesyg sag, er det bare at gå i gang.
Er man interesseret i at få et nyt familiemedlem - vådt eller tørt - kan man gå ind på Facebook siden fra Concejalía de Protección Animal de Torrevieja, eller henvende sig til Albergue Municipal, som ligger i Calle Nenúfares i byen.
Kan måske også interessere dig
Sigtelsen af Zapatero truer med at vælte regeringen
Politisk jordskælv i Madrid: Eks-premierminister anklages for internationalt svindelnetværk.
DGT skærper kontrollen: Det betyder de nye regler for seniorbilister i Spanien
Her er de tre afgørende ændringer, som du bør kende. Specielt, hvis du er over 70 år.
Høje på “svampe”, appelsinvin og grin i Andalusiens hovedstad
Las Setas de Sevilla, gigantisk katedral og andet i den vidunderlige by.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















