Her er restauranternes beskidte tricks
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/09/2015 - 11:13
Penge & Forbrug
FORBRUG: Spanske restaurantejere er normalt venlige og gennemskuelige, men der vil altid være nogle, der forsøger at presse citronen. Her kan du læse om de mest groteske eksempler.
Når du spiser ude i Spanien, kan der af og til komme ekstra ting på regningen, du måske ikke havde regnet med.
Thelocal.es har samlet de værste eksempler.
Uden moms
Enkelte restauranter er blevet taget i skilte med priser, der ikke inkluderer IVA, som svarer til moms. Den er på cirka 10 procent i Spanien. Men det er faktisk ulovligt for restauranter at gøre dette, selvom de måtte skrive at priserne ikke inkluderer moms.
Vand og brød
En af de mere almindelige måder at score lidt ekstra penge på er at sætte brød på bordet, uden at det er blevet bestilt. Hvis du spiser af det, kommer det på regningen. Postevand er også en klassiker, når restauranterne laver regninger.
Gennemstegt kød

Tillæg for gennemstegt bøf
En af de mest absurde eksempler, der er set, er en restaurant, der tager et tillæg på 30 cent for en gennemstegt bøf. Det åbner jo naturligvis op for spørgsmål om rabat til dem, der bestiller de mindre røde bøffer, hvis det altså er stegetiden, der er skyld i tillæget.
Is
Få steder er der set eksempler på barer, der prissætter hver enkelt isterning.
Bestik
Nogle spisesteder har også taget ekstrabetaling for noget, man næppe kan undgå. 1,50 euro for hvert sæt kniv og gaffel.
Kan måske også interessere dig
Mercadona-boss kræver 0 % moms på fødevarer for at dæmme op for krigsinflationen
″Fødevarer er ikke en luksus, det er en nødvendighed.″
Dronetur over og i Asturiens hovedstad - Til dig som kvinde - Til dig som mand
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video.
El Castillo de Almodóvar del Río - filmslottet
Hvilket slot med respekt for sig selv har ikke en legende?
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















