Illegale immigranter får sygesikring
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 25/08/2015 - 01:00

Samfund og Politik
POLITIK: Minister løfter pegefingeren over regioner, der giver papirløse immigranter adgang til sundhedsvæsnet, for det er måske ulovligt.
Regeringspartiet Partido Popular har advaret fire regioner om hårde konsekvenser, fordi de har vedtaget love, der giver immigranter adgang til sundhedsvæsnet.
Advarslen kommer også fra departementschefen i sundhedsministeriet, Rubén Moreno. Advarslen er rettet mod mod regionerne Aragón, Valencia, Balearerne og Cantabrien.
Han advarer mod, at det kan få katastrofale konsekvenser for Spanien, at nogle regioner har givet immigranter adgang til sundhedsvæsenet, på trods af at de ikke har papirer på en bopæl.
Konservativ region går imod parti-toppen
Advarslen ser dog ikke umiddelbart ud til at have den store effekt. Præsidenten for Madrid-regionen, Cristina Cifuentes udtalte i fredags, at en lignende lov er på vej i hovedstadsregionen.
Det bemærkelsesværdige ved dette er, at Cristina Cifuentes selv kommer fra det konservative regeringsparti, der tydeligvis er splittet på dette område, da de nationale og regionale politikere gå i hver sin retning i øjeblikket.
Samtidig er Castilla-La Mancha og Extremadura på vej med samme lovgivning.
- Vi skal undersøge det her. Men jeg har indtrykket af, at regionerne overtræder forfatningsmæssige bestemmelser, Rubén Moreno til El País.
Kan måske også interessere dig
Oversigten over Ábalos, Cerdáns og Koldos formodede bestikkelser
INDSIGT: Læs nærmere om optagelserne og kontrakterne, der efterforskes af UCO.
10 mest solgte elbiler i Spanien
Tallene fra april viser, at Tesla indtager to af positionerne.
Træer i festtøj
WEEKEND: Lige nu kan du få dig en ekstra fin oplevelse, når naturen tager gallatøjet på. De blomstrende mandeltræer giver den gas på denne årstid, og showet kan mange steder også nydes fra bilen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.