Infanta Cristina i fængslet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 03/07/2018 - 01:00
Kendte & kongelige
KENDTE: Infanta Cristina vil have sine penge tilbage. Fredag snød hun journalisterne og besøgte sin mand i fængslet uden at blive genkendt.
La Infanta Cristina, Kong Felipes søster, fik nok i sin tid en del penge ud af, at hendes mand, den tidligere sportsstjerne Iñagi Urdangarin, levede højt på Nóos sagen, som han nu sidder i fængsel for.
Læs mere her : https://www.spanienidag.es/spanske/nyheder/premium/hvad-med-kongens-svoger
Men ikke så højt, som retten i Palma først anslog.
Højesteret har sænket det beløb, hun skal op med i bøde, fra 1.036.968 euro til 136.950 euro.
Det vil sige, at der er indbetalt næsten 900.000 euro for meget til retten i Palma.
Penge tilbage, tak
Nu har Cristina gennem sin advokat meddelt, at hun gerne vil have de penge tilbage på sin egen konto. Højesteret har nemlig slået fast, at hun ‘kun’ kan idømmes bøde for underslæb, ikke for mandens skattecirkus.
Det skriver 20 minutos.es
Iñagi Urdangarin slap ikke selv med bøder, men sidder i Brieva-fængslet i Ávila.
Uopdaget besøg
Der snød La Infanta alle de journalister, der nærmest camperer uden for dørene for at få et glimt af hende, i fredags.
Græsenken kom på 40 minutters uregistreret besøg uden for besøgstiden, støttet af en intern kontrol i fængslet, der filtrerer alle oplysninger, der handler om Urdangarin.
Kong Felipe har ifølge kilder tidligere fortalt sin søster, at billeder, hvor hun går ind i fængslet er uønsket. Kongen skulle også have opfordret hende til i stedet alene at bruge telefonen som kommunikationsmiddel.
På vej op
Den tidligere hertug af Palma selv er ifølge de få tilgængelige kilder ved at vænne sig til livet i fængslet.
Han bebor en af de fem celler, der er forbeholdt mænd i det kvindefængsel, hvor han har valgt at afsone sin straf på 5 år og ti måneder.
Ifølge kilder var han meget nedtrykt i begyndelsen, men støtter sig til sin stærke katolske tro.
Kan måske også interessere dig
Hundredvis af borgere marcherede til restauranten El Ventorro for at protestere mod Mazón
På årsdagen for oversvømmelseskatastrofen har demonstranterne igen krævet præsidentens afgang i Valencia Regionen for kriminel uagtsomhed.
Stort gennembrud i kampen mod Alzheimers
Spanske og kinesiske forskere vender sygdommen med nanoteknologi.
Spanske regioners landsbyer og restauranter med særkende - del 1
Værsgo’ her får du en guide til spændende oplevelser og gastronomi i alle Spaniens 17 regioner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















