Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kollisionsfare i luften

Skrevet af Kristoffer Olesen, tir, 30/10/2018 - 07:00

Fly & trafik

FLY & REJSER: Alle advarselslamper blinkede, da to Ryanair-fly kom lidt for tæt på hinanden, mens passagererne sad i lykkelig uvidenhed.

Da en flok forventningsfulde turister landede sikkert på Mallorca i starten af oktober, var de lykkeligt uvidende om, hvor galt det kunne være gået.

Piloten var nemlig kommet alt for tæt på en kollega fra Sevilla, da de passerede gennem luftrummet over Navarra 30 kilometer fra Pamplona.

De to kæmpestore Boeing 737-800-fly var kun 122 vertikale meter og fire horizontale kilometer fra hinanden.

Det lyder måske af meget, men når det handler om to giganter med vinger, skal der gerne være noget større afstand mellem dem. Med undtagelse af særlige tilfælde lyder tommelfingerreglen på omkring 300 meter.

Højeste alarmberedskab

Heldigvis bimlede og bamlede samtlige af flyenes advarselssystemer på fuld kraft, så begge piloter havde tid til at afvige, uden at de skulle ud i nogle akrobatiske undvigelsesmanøvre.

Det ene fly steg ganske enkelt op, mens det andet dykkede. Ingen af passagererne bemærkede derfor noget.

Dramaet udspillede sig i området for Madrids kontrolcenter, hvorfra antikollisions-alarmen blev aktiveret til begge fly.

Der var tale om højeste alarmniveau, og den spanske havarikommission, Ciaiac, indledte derfor efterfølgende en tilbundsgående undersøgelse af sagen.

Ifølge Atena3 er der ikke offentliggjort noget om årsagen til episoden.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.