Orkan og vilde bølger
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 14/03/2018 - 12:31

Vejr og natur | AMIGOS
VEJR: Myndighederne har udsendt et særligt vejrvarsel, da der ventes vind på 120 km/t og bølger op til seks meter.
Nyt frontsystem fra Atlanterhavet har fået myndighederne til at advare om stærke vinde og oprørt hav på halvøen hele dagen.
Stærk vind eller perioder med stærk vind i de fleste områder nær Atlanterhavskysterne, Pyrenæerne og de sydøstlige kyster.
Lokalt tung og vedholdende nedbør i det sydvestlige Galicien samt de vestlige, indre egne, men der ventes også nogen regn i andre dele af den vestlige del af halvøen og i Pyrenæerne.
Kraftig vind forventes altså i store dele af halvøen, men det bliver mest intenst i Galicien og i højtliggende områder af halvøen og langs Atlanterhavskysten, hvor vi snakker orkan med vindstyrke på over 100 km/t. Nogle steder kan vi komme helt op på 120 km/t.
Derudover vender den stærke maritime storm tilbage til Galiciens kyster med op til seks meter høje bølger. Der forventes også meget høje bølger ved Middelhavskysten i Andalusien og Murcia.
Så det er med at sikre døre, vinduer og alle løse genstande, og hold dig væk fra løsthængende grene, vægge eller bygninger under opførelse eller kraner, der kan rive sig løs i blæsten.
På kysterne skal du holde dig langt væk fra kysten. Sæt IKKE livet på spil for at tage spektakulære billeder af de store bølger.
Kan måske også interessere dig
Turist bidt af fisk, og havet blev evakueret
Strandgæster på Mallorca-strand måtte op af vandet.
Årets kriminelle mastermind, moderne retro-charme, verdens ensomste hytte og Granadas ældste butik
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Alcázar de San Juan – endnu en skjult perle
By med historie og charme.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.