Skandinav kører i døden
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 25/04/2019 - 12:04
Krimi og katastrofe
ULYKKE: 57-årig er omkommet i Alicante, efter han i høj hastighed kørte ud over en skrænt.
Onsdag aften kort før klokken 21:00 gik det helt galt for en bilist i Pego, Valencia.
Han kørte direkte af vejen og styrtede ned i en kløft fra en vej, der går lige over en urbanisation i den nordlige del af Alicante. Det skriver Lasprovincias.es
Manden omkom i ulykken.
Kilder fra Guardia Civil siger til nyhedsbureauet EFE, at det drejer sig om en mand på 57 år med svensk statsborgerskab.
Samme kilder siger, at manden kørte af vejen af ukendte årsager.
Bjergredderne på arbejde
Tilsyneladende var han alene i bilen, da han i høj hastighed kørte gennem det stejle område og styrtede ned i kløften, men der er ingen oplysninger om, hvor mange meter bilen styrtede ned.
Men han er uden tvivl faldet et stykke, og det har været i et vanskeligt fremkommeligt sted, da Guardia Civil-betjente fra den særlige bjerg rednings-gruppe, GREIM, blev sat i aktion.
De fik bjerget svenskerens livløse krop. Hans liv stod ikke til at redde.
Politiet i Xàbia, Alicante, har nu iværksat de relevante procedurer for at fastslå årsagen til ulykken.
Kan måske også interessere dig
Trafikdirektoratet satser på delebiler i de spanske storbyer
Nyt projekt skal gøre det lettere og mere attraktivt at bruge delebiler som et alternativ til privatbiler.
I sporet på pilgrimme med historie og skøn natur
Lille by i Navarra med utroligt meget på hjerte.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















