Terrorberedskab holdes på højt niveau
Skrevet af Pia Bruun, ons, 08/07/2015 - 12:17
Krimi og katastrofe
TERROR: SMS'er samt beskeder på twitter og de sociale netværk har fået myndighederne til at opretholde landets næsthøjeste terrorberedskab (arkivfoto).
Avisen El País rapporterer, at der har været en kraftig stigning i antallet af meddelelser om Spanien inden for de netværk, der er knyttet til IS, men at der endnu ikke er fundet nogen konkret trussel på spansk jord.
Nyheden kommer dagen efter anholdelse af en kvinde, som rekrutterede unge piger til at slutte sig til Islamisk Stat. Kvinden, Silvia C., er en spansk kvinde, der er konverteret til islam.
Læs også: Jihadist-dame anholdt
Silvia er 44 år gammel og født i Cádiz i Sydspanien, men blev anholdt på De Kanariske Øer, hvorfra hun kontaktede unge og overbeviste dem om nødvendigheden for en hellig krig.
Efterforskningen fortsætter
Selv om dommeren ikke har konkrete navne og adresser på de personer, som kvinden havde kontakt til, hævder politiet at der er tale om mindst ti forskellige unge kvinder.
Anholdelsen af den 44-årige spanske kvinde kommer efter, at flere europæiske lande er gået samme for at standse en kraftig stigning i antallet af unge, der ønsker at rejse til Irak og Syrien, for at kæmpe side om side med de islamistiske krigere. Mere end 100 personer fra Spanien er mistænkt for at have sluttet sig til jihad-krigere i Irak og Syrien.
Spanien hævede sin terror alarm alarm til fire på en skala til fem den 26. juni efter dødbringende angreb i Frankrig, Tunesien og Kuwait.
Den hævede alarm betyder øget politikontrol i byernes gader samt i lufthavne, ved togstationer og busterminaler, atomkraftværker og elektriske installationer.
Vidste du?
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Armengol hylder den europæiske arv og advarer mod polarisering på Día de la Constitución
På 47-årsdagen for den spanske forfatning brugte formanden for Kongressens presidium, Francina Armengol, sin tale til at advare mod splittelse i samfundet.
Spanske regioners landsbyer og restauranter med særkende - del 2
Værsgo’ her får du en guide til spændende oplevelser og gastronomi i alle Spaniens 17 regioner.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















