Ung studerende slået ihjel
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 29/10/2015 - 11:37
Krimi og katastrofe
KRIMI: Ung kvindes desperate kamp for livet var nytteløs. Hun blev fundet myrdet i går i døren til sin lejlighed.
26-årig kvinde blev fundet af en veninde i går, hvor hun lå i døren til sin lejlighed. Hun var blevet slået over fire gange i hovedet med en stump genstand, og der var tydelige tegn på, at hun havde kæmpet for sit liv.

I går blev der afholdt en mindehøjtidelighed på universitetet og et minuts stilhed
Chefen for retsmedicinsk institut i Las Palmas, Maria Jose Meilán, fortalte i går pressen om de foreløbige obduktionsresultater, og der er ingen tvivl om, at slagene var så voldsomme, at Saray González García døde øjeblikkeligt. Flere af slagene var fatale.
Hun havde også adskillige mærker og snitsår på arme og hænder, der viser, at hun forsøgte at forsvare sig mod sin drabsmand. Der var ingen tegn på indbrud, og politiet arbejder derfor med en teori om, at hun måske kendte sin drabsmand og frivilligt har åbnet døren.
Lukkede drabsmanden ind?
Saray blev fundet død i Calle Pérez del Toro 47 i indgangen til sin lejlighed af en veninde, som hun boede sammen med. På nuværende tidspunkt bliver der efterforsket på livet løs, da man angiveligt fortsat ikke har anholdt nogen mistænkte i sagen.
Politiet er blandt andet ved at analysere date fra offerets mobiltelefon for på den måde at forsøge at rekonstruere hendes sidste timer i live.
Den 26-årige Saray González García studerede på Universidad de Las Palmas de Gran Canaria, ULPGC, og hun kom også fra La Palma.
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
Nytårsstatus på europæisk økonomi
Tysk handlekraft, politisk dødvande i Frankrig og Spanien som eurozonens lyspunkt. Analytiker Daniel Remien, Nykredit, stiller skarpt på europæisk økonomi ved indgangen til 2026.
Kom med til et sted, der tager pusten fra selv den mest erfarne rejsende
Lidt af det hele, men en særlig form for paradis.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















