Sol og mega meget regn
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/11/2018 - 07:00
Vejr og natur | AMIGOS
VEJR: I dag kommer sol til den vestlige del af landet, men Middelhavsområderne får en hel del regn. Nogle områder er i næsthøjeste alarmberedskab, men den er særligt gal i Valencia.
Letskyet til klart med sol til den vestlige halvdel af fastlandet, mens resten af landet er knap så heldig.
Der er risiko for lokalt stærk eller vedvarende nedbør i Middelhavsområderne og også øerne får vand.
I alt er ni provinser i alarm, og det bliver særligt slemt i Alicante, Castellón og Tarragona, hvor myndighederne har hævet alarmberedskabet til det næsthøjeste. Der advares om regnmængder på helt op til 100mm på 12 timer, så det er altså ikke i småtingsafdelingen.
Det er dog ingenting i forhold til, hvad man frygter i Valencia. Her advarer myndighederne om helt op til 60 mm i timen og - hold nu fast - op til 180 mm på 12 timer. Derfor er man også helt oppe i rødt alarmberedskab her.
Regnen har fået myndighederne til at udsende et særligt vejrvarsel. Læs det her
Kan måske også interessere dig
Snart forvandles vintermørket til lys, musik, kultur og rørende traditioner - men nogle har tyvstartet
VIDEO: Fra Torreviejas saltdronninger til Madrids eventyrlige videomapping – julen i Spanien er meget mere end sol og strand.
Alle i Valencia får nu tilbudt vaccine mod influenza og COVID-19
Sundhedsvæsenet har udvidet programmet.
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.









.jpg)










