Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sommeren sætter ind

Skrevet af , tir, 08/07/2014 - 12:13

Vejr og natur


Strandvejr i dag på Solkysten, men sådan er det ikke i hele landet.

Strandvejr i dag på Solkysten, men sådan er det ikke i hele landet. 

 

Der er ikke meget sommer over Nordspanien, men bare rolig for solen er på vej. Meteorologisk Institut lover bedre vejr i weekenden, og herefter skulle det være slut med regn og torden.

 

- Kulden, der har ramt Nordspanien, stammer fra to koldfronter, som i de næste dage bliver afløst af varmere vejr, siger talskvinden for AEMET, Ana Casals.

 

Sommervejret trænger i dag ind over Galicien i den nordvestlige del, og breder sig efterhånden resten af Nordspanien.

 

- Lørdag vil være helt normal for denne årstid med sol og 30 grader, forsikrer talskvinden.

 

Indtil da må indbyggerne nøjes med mellem otte og 20 graders varme. I Nordøstspanien bliver det skyet med mulighed for torden og byger.

 

Ferieøerne får regn og vind

På Mallorca og Menorca står den på let nedbør. På den nordøstlige del af De Kanariske Øer bliver det blæsende - endda op til hård vind.

 

I resten af landet overvejende solrigt. Det bliver en anelse skyet langs kysterne men stadig tørt.

 

Madrid, solrigt, 14 – 28 grader, Barcelona letskyet, 19 – 24, Valencia, letskyet, 20 – 28, Málaga, sol, 23 – 30 grader.

 

Vejret i Spanien, tirsdag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.