Udlændinge sidder tungt på Spaniens gæld
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 19/01/2015 - 01:00
Penge & Forbrug
PENGE: Vi ser ikke rekordhøje niveauer endnu, men der er bestemt ikke langt igen.
Næsten halvdelen af Spaniens gæld er på hænderne af udenlandske investorer. Næret af en lav euro er appetitten på spanske statsobligationer voksende.
Mere end 49 procent af Spaniens udestående gæld ejes af internationale investorer. Det er ikke set så højt siden 2011, ifølge statistikker offentliggjort i sidste uge.
I løbet af 2012 fossede udenlandske penge ud af landet, men det vendte gradvist det følgende år. Andelen af passiver på udenlandske hænder er dog fortsat ikke i nærheden af rekorden.
I slutningen af november tegnede udlændinge sig for 358.101 milliarder euro i obligationer og andre værdipapirer, hvilket repræsenterede 49,44 procent af landets samlede passiver.
Appetiten på spanske obligationer har betydet lavere låneomkostninger. En billigere euro har heller ikke været skidt for udviklingen.
Udenlandske investeringer i spanske obligationer oplevede et opsving for et år siden, mens den offentlige gæld fortsat voksede. Men relativt set er andelen af passiver på udlændings hænder endnu ikke nået rekordhøjderne fra i 2011, hvor udlændinge sad på 50,4 procent og 2010 med 54,8 procent.
Kan måske også interessere dig
Bøden for sort hushjælp kan løbe op til 49.000 euro
Personer, der har ansat en person i deres hjem, skal nu opfylde en række nye betingelser.
Spaniens julebyer: Málaga
Málaga er faktisk en af de mest populære julebyer i Spanien, netop fordi byen formår at blande en spektakulær lysfest med det milde middelhavsklima.
Danskerfavorit med nye by-stier
Gå på opdagelse og find 21 ″skatte″.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















