Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Uvejr flere steder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 09/09/2014 - 10:48

Vejr og natur


Hele Nordøstspanien bliver i dag ramt af mere torden og regn. I de indre egne i Valencia og Alicante kan der falde kraftig nedbør, mens kyster...

Hele Nordøstspanien bliver i dag ramt af mere torden og regn. I de indre egne i Valencia og Alicante kan der falde kraftig nedbør, mens kysterne ser ud til at gå fri.

 

Syv provinser i den nordøstlige del er i gult niveau på grund af varsel om torden og kraftig nedbør.

 

3.200 lyn

Valencia blev natten til i går ramt af et voldsomt tordenvejr. Der blev registreret 3.200 lyn, og i de indre egne blev sluserne åbnet, og der faldt helt op til 41 mm nedbør. Alicante gik fri - her faldt der stort ikke en eneste dråbe.

 

Tordenvejret varede mellem 30 og 45 minutter, og der er 12 meldinger om skader på huse og biler, og brandvæsnet måtte rykke ud fem gange.

 

Efteråret på vej

Tordenvejret fortsætter i dag i store dele af Nordøstspanien og på Balearerne, mens resten af landet får mest tørt og solrigt vejr.

 

Ellers tyder meget på, at efteråret endelig er kommet til Spanien. Dagtemperaturerne falder mellem en og tre grader i de vestlige egne, mens det bliver omkring to grader køligere i øst.

 

Madrid får i dag solrigt vejr, men det er blevet en smule køligere - specielt om natten. Mellem 16 og 31 grader. Barcelona får skyet vejr med byger og 21 til 27 grader, Valencia, letskyet med enkelte byger, med det klarer op i løbet af eftermiddagen. 23 til 31 grader. I Málaga er det dog fortsat solrigt med 21 til 30 grader. 

 

 

Vejret i Spanien, tirsdag klokken 14:00

 

Vejret i Spanien, onsdag klokken 14:00

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.