15 familier på gaden hver dag
Skrevet af Torben Wilkenschildt, Thu, 08/11/2012 - 08:55
Samfund og Politik
Det gælder om at holde godt fast på nøglen til hoveddøren, hvis du bor i Málaga. I løbet af de seneste to måneder er 900 familier blevet ...
Det gælder om at holde godt fast på nøglen til hoveddøren, hvis du bor i Málaga. I løbet af de seneste to måneder er 900 familier blevet smidt på gaden, da de ikke længere kunne betale af på deres boliglån. Tallet svarer til, at 15 familier hver eneste dag har mistet deres hjem.
Det er fem gange så mange, som da krisen startede for fem år siden. Dengang drejede 90 procent af sagerne sig om manglende betaling af husleje – men i dag er det omvendt. Nu drejer 90 procent af sagerne sig om boligejere, der ikke kan betale af på deres lån.
I løbet af de første ti måneder af 2012 er 1.320 familier blevet sat på gaden i Málaga, og hvis tendensen holder, vil mere end 2.200 familier i år blive tvunget til at finde et andet sted at bo. Det er det højste tal i Sydspanien.
Flere politiske partier og foreninger kræver, at der bliver slækket på den gamle lov fra 1909 om tvangsudsmidninger, så folk, der bliver smidt ud og mister deres hus, i det mindste også slipper for at hæfte for resten af lånet.
Der er i Málaga i forvejen mere end 120.000 tomme boliger, som venter på at få nye ejere.
Kan måske også interessere dig
Maduros fald og det historiske bånd til Spanien
Efter år med politisk dødvande, økonomisk kollaps og massiv international isolation, står Venezuela nu over for sit mest skelsættende vendepunkt i årtier.
Albares i Bruxelles: NATO er en defensiv alliance, men ″forberedt på alt″
Under NATO's udenrigsministermøde i Bruxelles har Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, sendt en klar og dobbeltrettet besked som svar på den seneste tids trusler fra Moskva.
“Der er ikke noget større held end at have hinanden”
VIDEOER: Et eventyr hjælper med, at spliden glemmes for en stund overalt i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















