Bøder finansierer politiet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/04/2013 - 09:48

Fly & trafik
Ikke nogen stor overraskelse, men nu er det bekræftet. Indtægten fra færdselsbøder uddelt i Málaga skal dække en fjerdedel af lokalpolitie...
Ikke nogen stor overraskelse, men nu er det bekræftet. Indtægten fra færdselsbøder uddelt i Málaga skal dække en fjerdedel af lokalpolitiets udgifter.
Ifølge budgettet for 2013 vil der i år komme godt 17 millioner ind fra bøder for at ignorere et rødt lys, køre for hurtigt, dobbeltparkere eller for at parkere på pladser, der er forbeholdt invalidevogne eller af- og pålæsning.
Udgifterne for de 1.000 lokalbetjente, der findes i Málaga, løber op i godt 54 millioner euro årligt. Det svarer til, at indtægterne fra de emsige lokalbetjente dækker en fjerdedel af udgifterne, eller at ”ulydige” bilister skal slippe en ekstra slant til dækning af de omkostninger, der i forvejen betales af landets skatteydere.
Selv om indtægterne fra trafikbøder ligger på samme niveau, som året før, vil der blive bevilliget en større andel af beløbet for at kompensere for besparelser på de kommunale budgetter.
Så pas godt på, når du drøner rundt i gaderne eller satser på en tvivlsom parkeringsplads. Betjentene står nemlig klar med noteshæftet i den seneste nye digitale udgave.
Kan måske også interessere dig
Alt for mange blæser på hastigheden ved vejarbejder
Over 14.000 bøder på én uge!
I morgen starter La Vuelta. Jonas Vingegaard er klar som favorit
VIDEO: Første gang med start i Italien og masser af bjerge med 54 km. samlet stigning.
Jul for fuld skrue - også i sparetider
VIDEO: Julelys i Spanien er en verden for sig, og selvom der er energikise og sparekrav, skal der stadig julehygges.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.