Baggrunden for rentenedsættelsen og udsigterne under toldkrigen

I denne artikel får du Christine Lagardes og Styrelsesrådets egen vurdering af de aktuelle forhold på de finansielle markeder:

God eftermiddag, næstformanden og jeg byder jer velkommen til vores pressekonference.

Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke de tre vigtigste ECB-renter med 0,25 procentpoint. Beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten - den rente, hvorigennem vi styrer pengepolitikken - er især baseret på vores opdaterede vurdering af inflation udsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission.

Disinflation processen er godt på vej. Inflationen er fortsat med at udvikle sig som forventet, og både den samlede inflation og kerneinflationen faldt i marts. Inflationen i servicesektoren er også faldet markant i løbet af de seneste måneder. De fleste mål for den underliggende inflation tyder på, at inflationen vil stabilisere sig omkring vores mellemfristede mål på to procent på et vedvarende grundlag. 

Lønvæksten er aftagende, og overskuddet afbøder delvist effekten af den stadig høje lønvækst på inflationen. Euroområdets økonomi har opbygget en vis modstandskraft over for globale chok, men udsigterne for vækst er blevet forværret på grund af stigende handels spændinger. Øget usikkerhed vil sandsynligvis reducere tilliden blandt husholdninger og virksomheder, og den negative og ustabile markedsreaktion på handels spændingerne vil sandsynligvis have en strammere indvirkning på finansierings forholdene. Disse faktorer kan yderligere tynge de økonomiske udsigter for euroområdet.

Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres bæredygtigt på vores mellemfristede mål på to procent. Især under de nuværende forhold med ekstraordinær usikkerhed vil vi følge en dataafhængig og møde-til-møde-tilgang for at fastlægge den passende pengepolitiske linje. Vores rentebeslutninger vil især være baseret på vores vurdering af inflation udsigterne i lyset af de indkommende økonomiske og finansielle data, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt rentebane.

Jeg vil nu skitsere mere detaljeret, hvordan vi ser økonomien og inflationen udvikle sig, og derefter vil jeg forklare vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Økonomisk aktivitet

De økonomiske udsigter er præget af ekstraordinær usikkerhed. Euroområdets eksportører står over for nye handelshindringer, selv om deres omfang stadig er uklart. Forstyrrelser i den internationale handel, spændinger på de finansielle markeder og geopolitisk usikkerhed tynger erhvervslivets investeringer. Efterhånden som forbrugerne bliver mere forsigtige med hensyn til fremtiden, holder de måske også igen med forbruget.

Samtidig har euroområdets økonomi opbygget en vis modstandskraft over for de globale chok. Økonomien er sandsynligvis vokset i årets første kvartal, og fremstillingsindustrien har vist tegn på stabilisering. Arbejdsløsheden faldt til 6,1 procent i februar, det laveste niveau siden euroens indførelse. Et stærkt arbejdsmarked, højere realindkomster og effekten af vores pengepolitik bør understøtte forbruget. De vigtige politiske initiativer, der er blevet lanceret på nationalt og EU-niveau for at øge forsvarsudgifterne og infrastruktur investeringerne, kan forventes at styrke fremstillingsindustrien, hvilket også afspejles i de seneste undersøgelser.

I det nuværende geopolitiske miljø er det endnu mere presserende for finans- og strukturpolitikkerne at gøre euroområdets økonomi mere produktiv, konkurrencedygtig og modstandsdygtig. Europa-Kommissionens konkurrenceevne kompas giver en konkret køreplan for handling, og dens forslag, herunder om forenkling, bør vedtages hurtigt. Dette omfatter færdiggørelse af opsparings- og investerings unionen efter en klar og ambitiøs tidsplan, som skal hjælpe opsparerne med at få flere muligheder for at investere og forbedre virksomhedernes adgang til finansiering, især risikovillig kapital. 

Det er også vigtigt hurtigt at etablere de lovgivningsmæssige rammer for at bane vejen for den potentielle indførelse af en digital euro. Regeringerne bør sikre bæredygtige offentlige finanser i overensstemmelse med EU's rammer for økonomisk styring og prioritere vigtige vækstfremmende strukturreformer og strategiske investeringer.

Inflation

Den årlige inflation faldt til 2,2 procent i marts. Energipriserne faldt med 1,0 procent efter en lille stigning i februar, mens fødevarepris inflationen steg til 2,9 procent i marts fra 2,7 procent i februar. Vare Inflationen var stabil på 0,6 procent. Inflationen i servicesektoren faldt igen i marts til 3,5 procent, og den ligger nu et halvt procentpoint under niveauet i slutningen af sidste år.

De fleste indikatorer for den underliggende inflation peger på en vedvarende tilbagevenden af inflationen til vores mål på to procent på mellemlang sigt. Den indenlandske inflation er faldet siden slutningen af 2024. Lønningerne aftager gradvist. I sidste kvartal af 2024 lå den årlige vækst i lønnen per ansat på 4,1 procent, hvilket var et fald fra 4,5 procent i det foregående kvartal. Stigende produktivitet betød også, at enhedslønomkostningerne voksede langsommere. ECB's løntracker og oplysninger fra vores kontakter med virksomheder peger på et fald i lønvæksten i 2025, som det også fremgik af fremskrivningerne fra marts. Enheds-overskuddet faldt med 1,1 procent på årsbasis i slutningen af sidste år, hvilket bidrog til en lavere indenlandsk inflation.

De fleste mål for de langsigtede inflationsforventninger ligger fortsat på omkring 2 procent, hvilket understøtter en bæredygtig tilbagevenden til vores mål for inflationen.

Risikovurdering

De negative risici for den økonomiske vækst er steget. Den store optrapning af de globale handels spændinger og den dermed forbundne usikkerhed vil sandsynligvis sænke væksten i euroområdet ved at dæmpe eksporten, og det kan trække investeringer og forbrug ned. En forværring af stemningen på de finansielle markeder kan føre til strammere finansieringsvilkår, øge risikoaversionen og gøre virksomheder og husholdninger mindre villige til at investere og forbruge. Geopolitiske spændinger, såsom Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten, er også fortsat en stor kilde til usikkerhed. Samtidig vil en stigning i udgifterne til forsvar og infrastruktur øge væksten.

Stigende globale handels forstyrrelser gør udsigterne for inflationen i euroområdet mere usikre. Faldende globale energipriser og en styrkelse af euroen kan lægge et yderligere nedadgående pres på inflationen. Dette kan blive forstærket af lavere efterspørgsel efter euroområdets eksport på grund af højere toldsatser og en omlægning af eksporten til euroområdet fra lande med overkapacitet. Negative reaktioner på de finansielle markeder på handels spændingerne kan tynge den indenlandske efterspørgsel og dermed også sænke inflationen. Derimod kan en fragmentering af de globale forsyningskæder øge inflationen ved at presse importpriserne op. Et løft i forsvars- og infrastruktur udgifterne kan også øge inflationen på mellemlangt sigt. Ekstreme vejrforhold og den voksende klimakrise i almindelighed kan få fødevarepriserne til at stige mere end forventet.

Finansielle og monetære forhold

De risikofrie renter er faldet som reaktion på de eskalerende handels spændinger. Aktiekurserne er faldet på grund af høj volatilitet, og spændet mellem virksomhedsobligationer er udvidet over hele kloden. Euroen er blevet styrket i de seneste uger, da investorernes holdning til euroområdet har vist sig at være mere modstandsdygtig end til andre økonomier.

De seneste officielle statistikker over virksomhedernes låntagning, som kom før disse spændinger på markedet, viste fortsat, at vores rentenedsættelser havde gjort det billigere for virksomhederne at låne. Den gennemsnitlige rente på nye lån til virksomheder faldt til 4,1 procent i februar fra 4,3 procent i januar. Virksomhedernes omkostninger ved at udstede markedsbaseret gæld faldt til 3,5 procent i februar, men der har været et vist opadgående pres på det seneste. Desuden steg væksten i udlån til virksomheder igen i februar til 2,2 procent, mens virksomhedernes udstedelse af gældsinstrumenter voksede med en uændret hastighed på 3,2 procent.

Samtidig blev kreditstandarderne for erhvervslån strammet en smule igen i første kvartal af 2025, som det fremgår af vores seneste undersøgelse af bankernes udlån i euroområdet. Som i det foregående kvartal skyldtes det primært, at bankerne er blevet mere bekymrede over de økonomiske risici, som deres kunder står over for. Efterspørgslen efter lån til virksomheder faldt en smule i første kvartal efter et beskedent opsving i de foregående kvartaler.

Den gennemsnitlige rente på nye realkreditlån på 3,3 procent i februar steg på baggrund af tidligere stigninger i de lange markedsrenter. Realkreditudlånet fortsatte med at stige i februar, om end med en stadig afdæmpet årlig rate på 1,5 procent, da bankerne lempede deres kreditstandarder, og efterspørgslen efter lån til husholdningerne fortsatte med at stige kraftigt.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke de tre vigtigste ECB-renter med 25 basispoint. Beslutningen om at sænke renten på indlånsfaciliteten - den rente, hvorigennem vi styrer pengepolitikken - er især baseret på vores opdaterede vurdering af inflation udsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres bæredygtigt på vores mellemfristede mål på to procent. Især under de nuværende forhold med ekstraordinær usikkerhed vil vi følge en dataafhængig og møde-til-møde-tilgang til at bestemme den passende pengepolitiske holdning. Vores rentebeslutninger vil især være baseret på vores vurdering af inflation udsigterne i lyset af de indkommende økonomiske og finansielle data, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt rentebane.

Renterne på indlånsfaciliteten, de primære markedsoperationer og den marginale udlånsfacilitet vil således blive nedsat til henholdsvis 2,25  procent, 2,40  procent og 2,65  procent med virkning fra 23. april 2025.

Under alle omstændigheder er vi klar til at justere alle vores instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres bæredygtigt på vores mellemfristede mål og for at bevare en velfungerende pengepolitisk transmission.