Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bide 7-årig datter som straf

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/09/2012 - 12:29

Krimi og katastrofe


Politiet i Málaga har anholdt en 30-årig mand for at have bidt sin syv-årige datter og tildelt hende lussinger på åben gade.

Politiet i Málaga har anholdt en 30-årig mand for at have bidt sin syv-årige datter og tildelt hende lussinger på åben gade.

 

Bed og slog midt på gaden

Hændelsen indtraf torsdag sidste uge, hvor vidner til det voldsomme optrin tilkaldte politiet, da de så en mand overfalde en lille pige i nærheden af gågaden Calle Larios i Málaga Centrum.

 

Vidnerne fortalte, at barnet var blevet slået i ansigtet og på armen, mens manden råbte og skreg. Han bed hende også i kinden. Det var først bagefter, at politiet blev klar over, at barnet var mandens egen syv-årige datter.

 

Pigen: Min egen skyld

Pigen fortalte bagefter, at det var hendes egen skyld. At hendes far havde slået hende, ”fordi han var sur på hende, da hun havde gjort noget slemt”.

 

Den lille pige havde fået to lussinger og et bid i kinden af sin voldelige far. Den 30-årige har tilstået, at han havde givet hende et par lussinger og bidt hende i kinden.

 

Betjentene besluttede at anholde manden, mens pigen blev undersøgt på hospitalet, mens hendes mor blev underrettet om, hvad der var sket. Lægerne kunne tydeligt konstatere, at der var bidemærker i pigens kind.

 

Det har siden vist sig, at manden allerede i februar var blevet anmeldt for vold, og at parret er skilt.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.