Bo i bjerget

PrintPrint Share this
Byen, hvor husene bliver "ædt" af bjergene

Dengang far var dreng, fik vi vandsuppe, tæsk med en våd avis og boede under en sten. Der er næsten ingen grænser for, hvor slemt ”far” havde det, når nutidens unge skal forstå, hvor godt de har det i dag. Men faktisk findes der nogle mennesker, der foretrækker at bo under en sten.

 

Tilgængelig for gangbesværede og assisterede kørestolsbrugere med undtagelse af visse gader i byen

 

Her ligger Setenil - Klik for at komme til interaktivt kort på ViaMichelin

 

Folk strømmer til Setenil de las Bodegas, fordi den ganske enkelt er enestående. Det ligner noget fra en science fiction-film: en landsby midt i en gigantisk slugt, pakket ind i granit.

 

Arkitektonisk mareridt

Kom med til byen, hvor folk lever som fugle

 

Forfatter og digter José Manuel Caballero Bonald fra Cádiz beskriver byen som:

 

”En af de mest forbløffende landsbyer i Andalusien, noget nær et arkitektonisk mareridt, en geologisk forskrækkelse, hvor man finder boliger hugget ud af selve klippen, hvor mennesker lever under enorme granit-afsatser som fugle. Det minder om en labyrint".

 

Setenil er som en labyrint

 

Naturen bestemmer byplanen

Setenil de las Bodegas er en landsby med omkring 3.000 indbyggere, placeret lige over Río Trejo, og den nederste del af landsbyen er blevet bygget direkte under kløftens klippefremspring, som er skabt af floden. Man udnytter det naturlige hulrum og udhæng, som er blevet dannet i klippevæggen i tidens løb.

 

Nogle steder virker det næsten som om, husene langsomt er ved at blive spist af granitten.

 

Naturligt overdækket

 

Selv om landsbyen daterer helt tilbage til den romerske invasion i det første århundrede efter Kristi, blev byen først for alvor beboet under den mauriske besættelse.

 

Syv gange ingenting

Ældgamle ruiner

 

Landsbyen udviklede sig siden fra den befæstede mauriske by, og slottet, hvis ruiner stadig står i dag, kan dateres tilbage til mindst Almohad-perioden i det 12. århundrede.

 

Det er ikke lige her, man slikker sol på terrassen

 

Det var først i 1484, at Setenil blev indtaget af de katolske konger under de kristne korstog i den sidste af i alt syv belejringer. Det siges, at det var, da byen fik sit navn, der kom fra den latinske sætning: ”Septem nihil” - syv gange ingenting.

 

Hvert et fremspring er udnyttet

 

Erobringen af denne strategisk smarte beliggenhed var af afgørende betydning for de kristne styrker på deres vej mod Granada. Det tog dem 15 dage at indtage slottet, og legenden siger, at dronning Isabella af Castille fødte før tid under belejringen, og at hendes søn, Sebastian, døde få timer efter, han blev født.

 

Det siges, at det første kristne konstruktion i Setenil fra det 15. århundrede blev bygget til minde om den lille prins.

 

Pesten tog bodegaerne ud af byen

 

Den anden del af Setenils navn, 'Bodegas', stammer fra det 15. århundrede, hvor vinmarkerne blev indført med de nye kristne bosættere. Der er dog ingen bodegaer i Setenil i dag, da vinmarkerne blev udslettet af vinpesten phylloxera, der ødelagde de fleste vinmarker i Europa.

 

 

Setenil fejrer sin skytshelgen, San Sebastián, den 20. januar, og den årlige Feria afholdes i august. Påskefestlighederne i byen er så specielle og fine, at de er erklæret som værende af National Turistmæssig Interesse i Andalusien.

 

De to broderskaber kæmper mod hinanden hver påske

 

Her kan man hvert år opleve de to rivaliserende broderskaber, Santa Vera Cruz og Nuestro Padre Jesús, kæmpe om at lave optog i hvad, der er blevet kendt som den ”guerra de los Bandos”.

 

Byen ligger 640 meter over havets overflade

 

Der er naturligt halvtag på terrasserne

 

Klipperne sørger for isolering om vinteren og afkøling om sommeren

 

Det er som om, julepynten ikke rigtig er det, man lægger mærke til...

 

Man kan blive helt rundtosset - hvad er op, og hvad er ned?

 

Det ser næsten ud som om, husene er ved at blive slugt af bjerget

 

Det er helt eventyrligt at gå rundt i gaderne i den hvide by i bjerget

 

I Setenil er det naturen, der er den altoverskyggende byplanlægger

 

God tur!

 

Hvis du har forslag til, hvor vi skal tage jer med hen, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til os i kommentarfeltet herunder eller send en mail til:

 

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque