Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boligejere protesterer mod lovliggørelse

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 16/05/2012 - 11:03

Bolig


Udenlandske boligejere går på barrikaderne i protest mod planer for 'legalisering' af flere hundrede boliger i Albox Kommune i Almerí...

Udenlandske boligejere går på barrikaderne i protest mod planer for 'legalisering' af flere hundrede boliger i Albox Kommune i Almería Provinsen. De mener, at de nye planer blot vil forværre situationen.

 

Juridisk limbo

Foreningen af ejere af ulovlige huse, Abusos Urbanisticos Almanzora No, i daglig tale AUAN, har sendt til en indsigelse mod planerne for 'legalisering' af henved 295 huse. Foreningen mener, at planerne vil sende byggeriet i juridisk 'limbo', og at der er konstateret fejl og mangler i opgørelserne.

 

Planerne for regulering af de mange hundrede ulovlige byggerier i kommunen blev fremlagt af byrådet den 2. maj. Heraf fremgår det, at der nu vil blive blive indledt en procedure mod de boliger, der er ulovligt opført.

 

- Vi mener, at kommunen burde definere og kortlægge området, inden den går i gang med at udvælge de boliger, der skal rives ned eller undersøges, siger en talsmand for foreningen.

 

Alvorlige fejl i kommunens papirer

Ifølge kommunens oplysninger er der 278 huse, der kaldes for ‘parcelaciones urbanisticas’, i området, og der er hovedsageligt ejet af udenlandske EU-borgere. Det er en slags juridisk ingenmandsland, som i praksis betyder, at husene ikke kan lovliggøres, og derfor vil de være ekstremt vanskelige både at sælge og belåne.

 

Foreningen klager også over, at flere udenlandske boligejere er blevet opført som promotorer, hvilket ikke er tilfældet.

 

- Der er en række alvorlige fejl i kommunens oplysninger, som skal korrigeres, før vi kan tage stilling til forslaget, siger foreningens talsmand, som også er overrasket over, at der kun figurerer to bymæssige bebyggelser inden for Albox Aljambra – nemlig en række urbanizacioner – mens andre helt er udelukket fra planen.

 

Vil gøre ondt værre

- Det viser bare, hvorfor vi ikke mener, at dekretet er den løsning, vi har brug for. I praksis vil den bare gøre det hele endnu værre, siger talsmanden.

 

AUAN har mange hundrede udenlandske medlemmer, som er kommet i klemme i forbindelse med regulering af de godt 12.000 ulovlige byggerier, der findes i La Almanzora-dalen i Almería Provinsen.

 

Albox har godt 11.000 indbyggere, heriblandt mange udlændinge, og det er altså primært dem, der har smidt alle sparepengene i ulovlige huse.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.