China Town i Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 30/10/2013 - 13:11
Penge & Forbrug
Kinesiske investorer har kastet deres skarpe blik på den nordlige del af Málaga Provinsen, hvor der efter planerne skal opføres en helt ny
Kinesiske investorer har kastet deres skarpe blik på den nordlige del af Málaga Provinsen, hvor der efter planerne skal opføres en helt ny ”kinesisk by”.
Det udvalgte område ligger lige i nærheden af det sted udenfor Antequera, der er udpeget til at huse den fremtidige lufthavn.
'China-town' ventes at tiltrække op mod 200 millioner euro fra en række pengestærke europæiske og kinesiske investorer, der alle tror på en kraftig fremgang på det kinesiske marked.
Projektet skal fremlægges for den andalusiske forvaltning, la Junta de Andalucía, der har det sidste ord i den sag. For at kineser-byen kan blive til noget, skal der nemlig foretages omfattende ændringer i lokalplanen.
Planerne om det forestående nybyggeri har allerede pustet til priserne i Antequera-dalen. Ifølge dagbladet Sur er der indgået forhåndsaftaler med flere landmænd i området om frasalg af deres marker.
Frygt for spekulation og stigende priser har betydet, at der er sluppet meget lidt ud om det nye mega-projekt, der er designet af en arkitekt fra Málaga.
Kan måske også interessere dig
Spaniens-danskerens bedste ven
For hvem af os er flyforbindelserne ikke en livsnerve?
Kan en ejerforening forbyde husdyr i en bolig?
Vi gennemgår en sag, hvor hundeejeren tabte sin ret til at holde hund i lejligheden.
Kom med til den smukke Costa Brava-Perle
Billedskøn kystby, hvor charmen er bevaret.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















