Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dansker sætter ild til hjemløs

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/04/2013 - 10:29

Samfund og Politik


Det er ikke kun udenlandske mafia-bander, der bekæmper hinanden på Costa del Sol. En 54-årig dansk hjemløs blev natten til lørdag anholdt i...

Det er ikke kun udenlandske mafia-bander, der bekæmper hinanden på Costa del Sol. En 54-årig dansk hjemløs blev natten til lørdag anholdt i Fuengirola for at have hældt brændbar væske over en anden hjemløs og sat ild til ham.

 

Hændelsen fandt sted klokken 03.30 lørdag på Plaza de la Constitución – populært kaldet Kirke-pladsen – i centrum af Fuengirola. Offeret, en 64-årig hjemløs spanier, lå og sov på en af bænkene på pladsen.

 

Noget med tobak...

Der er ingen oplysninger om, hvorfor danskeren besluttede at sætte ild til sin ”kollega”. Danskeren havde ifølge oplysninger i Diario Sur sagt noget til den 64-årige spanier om tobak, mens han hældte væsken over mandens ben. Offeret sov, så han bemærkede slet ikke, at flammerne begyndte at sprede sig hen over hans ben.

 

Det gjorde en nat-arbejder fra det kommunale renholdningsvæsen til gengæld, og han løb med det samme hen for at hjælpe offeret og ringede til politiet. Den hjemløse havde fået brandsår på benene, men han meldes uden for fare.

 

Politiet bekræfter over for Sur.es, at voldsmanden er en 54-årig dansker. En lokal dansk kilde i Fuengirola-området oplyser til Spanien i Dag, at den 54-årige dansker er et velkendt ansigt blandt sine landsmænd i området, og at han flere gange har modtaget hjælp i form af pengedonationer og mad.

 

 

Der kan sandsynligvis kan være tale om den dansker, der ofte er set tigge uden for Mercadona i Calle Córdoba bag togstationen i Fuengirola centrum.

 

Kender du noget til historien eller kender du den 54-årige dansker, så skriv en kommentar herunder eller send en mail til:

 

 

Spaniere på gaden i Danmark

Der findes ikke umiddelbart nogen opgørelse over, hvor mange danskere, der lever på gaden i Spanien, men det er bestemt ikke noget, man ser hver dag. Men i Danmark og andre nordeuropæiske lande oplever man nu en helt konkret konsekvens af den økonomiske krise med flere spaniere, der lever på gaden.

 

Det viser Projekt UDENFOR's rapport fra 2012.

 

Gruppen af boligløse arbejdsmigranter i København består for det første af unionsborgere, der er kommet til København med det formål at finde permanent arbejde, og som derfor har ret til ophold efter EU's opholdsdirektiv. Det er personer, der er ledt af arbejdsløshed, fattigdom eller udsigten til højere lønninger er kommet til København. De udgøres særligt af migranter fra postkommunistiske lande og nye medlemslande efter EU-udvidelserne, men der ses i dag også en mindre gruppe af personer fra de oprindelige EU- lande.

 

Eksempelvis blev der i efteråret 2011 observeret en gruppe af boligløse unionsborgere fra Spanien, der pga. krisen har søgt til andre lande. Der er tale om yngre og ofte højtuddannede mænd, og en vurdering er, at der er tale om 3-5 procent af den samlede gruppe af boligløse arbejdsmigranter.

 

Rådgivningscenteret Crossroads i Stockholm har siden marts 2011 arbejdet med at informere og støtte arbejdsmigranter i forhold til arbejdsmarkedet, og centrets optællinger i Stockholm viser at 5 procent af brugerne kommer fra netop Spanien.

 

Læs hele rapporten her

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.