Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Den "perfekte" narko-plan slog fejl

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/05/2012 - 11:23

Krimi og katastrofe


Narko-smuglere troede, at de havde begået den perfekte forbrydelse. Nu sidder alle fængslet.

Narko-smuglere troede, at de havde begået den perfekte forbrydelse. Nu sidder alle fængslet.

 

Fem spaniere, to colombianere og en venezuelaner havde udtænkt en helt ny metode, som skulle gøre det muligt at smugle narko til Spanien fra Sydamerika – risikofrit.

 

Glemt narkoen i lufthavnen

Et par af bande-medlemmerne steg på flyveren i Venezuela. Med sig havde de en kuffert med 42 kilo kokain. Efter at være landet i Málaga-lufthavn, ”glemte” de bevidst kufferten i lufthavnen. Derefter indlogerede de sig på et hotel, hvorfra de ringede til lufthavnen og bad om at få kufferten bragt ud.

 

Udleveringen skulle ske på et andet hotel, end hvor bande-medlemmerne boede. På den måde kunne de holde øje med, om der skulle være noget mistænkeligt under opsejling.

 

Kendte til den "hemmelige" plan

EDOA, der er politiets afdeling for Organiseret Kriminalitet og Stoffer, havde dog kendskab til planerne, og havde siden februar holdt gruppen under observation. Derfor kunne Guarda Civil i en veltilrettelagt aktion, anholde alle otte medlemmer af narko-banden, som nu sidder fængslet.

 

Politiet har samtidig beslaglagt flere af bandens køretøjer, som skulle være brugt til den videre omdeling af stofferne i Spanien. De var alle udstyret med hemmelig rum, hvor narko skulle have været gemt. Derudover blev der også fundet en speciel duft-spray, som skulle vildlede politiets narko-hunde.

 

Bande-medlemmerne vil blive sigtet for organiseret narko-import og dokumentfalsk.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.