Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Desperat nødråb

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/06/2013 - 11:24

Samfund og Politik


250 dyr og frivillige ildsjæle har brug for en chance mere. Fristen hedder mandag, og hvis den overskrides skal kennelen i Málaga jævnes med ...

250 dyr og frivillige ildsjæle har brug for en chance mere. Fristen hedder mandag, og hvis den overskrides skal kennelen i Málaga jævnes med jorden. En Spanien i Dag-læser har bedt om hjælp til at videresende det desperate nødråb.

 

Spanien i Dag fik sent i går aftes følgende besked fra læser Jette Ruth Pedersen:

 

"Tænkte på om I kunne hjælpe Kims Animal Rescue. Kommunen vil rive bygningerne ned og dermed gøre flere hundrede herreløse dyr hjemløse. Kim har brug for hjælp øjeblikkeligt, og ja jeg hjælper i forvejen, og jeg har adopteret en af hendes hunde. Jeg håber, I kan hjælpe hende og alle hendes dyr ved at rundkaste hendes anmodning om øjeblikkelig hjælp. Hun har til huse ude på campoen helt ude på Lars tyndskids mark. Hun lever og ånder for, at hendes dyr har det godt og hutler sig gennem sin egen tilværelse. Jeg er fuld af beundring for den slags opofrende personer".

 

 

Ved et hastemøde med advokaten i går fik Kim's Animal Rescue åbenbart at vide, at centret har indtil mandag til at anke dommen om, at kennelen skal rives ned, da den er opført ulovligt.

 

Tårer i øjnene

- Vi forlod advokater i tårer, da det synes næsten umuligt at indsamle næsten 2000 euro inden klokken ni mandag den 1. juli, skrev Caroline Barret fra centret i går på en indsamlingshjemmeside, som et desperat forsøg på at rejse penge.

 

Du kan se hjemmesiden her

 

- Vi har lavet denne fundraiser for at modtage donationer, fordi vi ikke har noget valg. Vi kan ikke anke sagen, medmindre vi har pengene på forhånd - der er ingen mulighed for at betale senere, og så nu beder vi om et mirakel for at redde kennelen. Lykkes det at indsamle pengene, vil appellen give os op til to år til at kæmpe og til at mødes med kommunens embedsmænd og forsøge at få loven ændret i vores favør, skriver hun videre.

 

Dumt at bygge ulovligt

Kim Halliwell, der startede dyreherberget i 1997 forklarer, hvordan hele balladen startede:

 

- Hele problemet er, at man for mange år siden opførte kennelen og to huse til frivillige – dumt nok uden at have tilladelse til det. Alt, der var bygget før 2004, kunne vi lade stå, men resten skulle rives ned, lød beskeden. Hvis ikke ville der falde en bøde på 228.000 euro, så frivilligeboligerne blev jævnet med jorden. For to år siden kom myndighederne så igen og krævede nu, at også kennelerne skulle rives ned.

 

I to år har stedet ventet på svar fra retten i Málaga.

 

- Vi tabte. De gav os en uge til at appellere, og det koster 2.000 euro. Hvis vi ikke appellerer, vil domstolen vil underrette rådhuset som så vil komme med en ordre om nedrivning. Så vi ønsker virkelig at appellere. Vi har over 250 dyr her, der har brug for os, forklarer Caroline Barret.

 

Sådan hjælper du

Pengene er til at betale gebyr til hacienda for at indgive klagen og til advokaten - lykkes det ikke, vil centret blive bulldozet - angiveligt i september.

 

Denne weekend holder centret åbent lørdag og søndag fra klokken 13 – 18, hvor du kan kigge forbi, adoptere et dyr, få en snak med Kim Halliwell, købe ting i deres brugtmarked eller donere en skilling.

 

Du finder stedet via Camino de Coín, Følg vejen væk fra Kysten og mellem kilometer 7 og 8 skal du dreje til venstre mod Atalaya Macorra. Du finder indgangen i et skarpt sving, så vær forsigtig!

 

Hvis du vil lave en donation kan det ske via PayPal på: AssociationKimsAnimalRescue@gmx.com

 

Læs mere om centret på facebook

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.