Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dyr kærlighed

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 09/01/2015 - 12:39

Krimi og katastrofe

KRIMI: Kvinde fik et kys af sin kæreste, men uheldigvis var hun i gang med at køre bil. Endnu mere uheldigt var det, at en emsig betjent så det, og det kom til at koste.

Uskyldigt eller livsfarligt? Uanset hvad, så koster forbudt kys en bøde på 80 euro. Den kvindelige bilist - og modtager af kysset - er målløs og vil klage.

 

Han lænede sig bare lige over og gav mig et kys

 

Helt præcist kostede kysset en bøde på 80 euro.

 

- Jeg var så chokeret. Jeg troede, det var en spøg, og at det var skjult kamera, sagde kvinden, efter at politiet i byen O Carballino har forklaret hende, hvorfor hun var blevet pålagt en bøde.

 

- Jeg kunne ikke tro det. Jeg bliver ved at spørge mig selv, om de da ikke har vigtigere ting at lave, siger kvinden, der fik bøden tirsdag.

 

Betjenten begrunder bøden med, at kysset havde begrænset kvindens køreevne, men hun siger til avisen La Voz de Galicia, at det bestemt ikke var tilfældet.

 

Vil klage over bøden

Hun siger til avisen, at hendes kæreste kyssede hende på den måde, du ville kysse din mor, men jeg drejede hverken ansigtet eller kroppen.

 

- Jeg gjorde intet mærkeligt. Han lænede sig bare lige over og gav mig et kys.

 

Kvinden har nu planer om at appellere bøden.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.