Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Erindrings-udstilling om danske kunstneres besøg i 1889

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/07/2022 - 07:00

Kunst & kultur

For 133 år siden integrerede kunstmalerne Jens Ferdinand Willumsen og Anna Sophie Petersen sig i Álora, Andalusien.

Sammen rejste Jens Ferdinand Willumsen og Anna Sophie Petersen fra Paris til Álora via Madrid, Toledo, Burgos, Cordoba, Sevilla og Granada.

"Kunsten modnedes i mig i Álora”

“Jeg fandt mig selv og skabte det farverige billede og det afrundede sprog, som jeg har været trofast over for hele mit liv, selvom jeg altid har søgt efter nye muligheder og nye veje”, har Willumsen udtalt.

Udstillingen “Unos pintores daneses en Álora, en la primavera de 1889”, blev indviet torsdag den 7. juli af borgmesteren i Alora, Francisco Jesús Martínez Subires, byrådsmedlem Sonia Ramos Jiménez med ansvar for kultur og den danske konsul til Andalusien og Extremadura Marisa Moreno Castillo. 

Marisa Moreno Castillo, José Sánchez Rodríguez og byrådsmedlem Sonia Ramos Jiménez

Jesús Martínez Subires, museets direktør Mª José Sánchez Rodríguez og den danske konsul Marisa Moreno Castillo
 

Under indvielsen forklarede Museets direktør, Mª José Sánchez Rodríguez om kunstnernes liv og arbejde samt alle detaljer om udstillingen, som kan besøges indtil den 16. oktober.

Jens Ferdinand Willumsen

Én af pionererne bag det moderne gennembrud i dansk billedkunst omkring 1900. Han var primært maler, men mestrede de fleste kunstarter og arbejdede desuden som billedhugger, grafiker, keramiker, arkitekt og fotograf.
Født: 7. september 1863 i København
Død: 4. april 1958 i Cannes, Frankrig
Elev af: P.S. Krøyer, Laurits Tuxen

I foråret 1889, hvor han kun var 25 år gammel, malede han Calle Chozuelas i Álora. Han havde på det tidspunkt integreret sig godt i landsbyen.

Dette olie på lærred, 98,5 × 80,5 cm, som Willumsen malede i Álora i 1889, er en del af Davids Samling i København

Anna Sophie Lorenze Petersen

En dansk kunstmaler der uddannede sig som maler i København og Paris og var i lære hos Jean-Jacques Henner. Hun beskæftigede sig først med figurmaleri, senere med portrætter og almue-malerier. I sin samtid var Petersen anerkendt for sin stærke realisme. 
Født: 20. februar 1845 i København
Død: 6. oktober 1910, i København

Olie på lærred 90 x 73 cm.

Hvorfor kom de til Spanien?


Det, der fik Willumsen til at forlade Danmark for at tage til Paris, var en udstilling af moderne parisisk kunst. Fra Paris sendte han et brev til sine forældre, hvori han bad om 200 kroner til at rejse til Spanien - selv om han huskede sin fars ord: "Til dig, min søn, vil min pengepung altid være lukket.”

Imidlertid sendte hans mor ham de 200 kroner til hans rejse til Spanien og skrev: "Jeg har sparet dem fra pengene til husholdningen, men du må aldrig sige det til far". Takket være hans mors indsats var Willumsen i stand til at rejse til Spanien.

Anna Sophie Petersen levede i en tid, hvor den i høj grad hæmmede hendes virke som kunstner. Indtil 1888 havde kvinder ikke adgang til Kunstakademiet i København.
Hjulpet af sine forældre fra det bedre borgerskab fandt Anna Petersen derfor en anden løsning og rejste til Paris i 1880.

I Paris boende Willumsen og Anna Petersen på samme hotel. Efter lidt modstand indvilgede Anna i at rejse med Willumsen til Spanien, og i sidste ende blev de gode rejsekammerater.

Erindrings-udstillingen beskriver de to kunstneres ophold i Álora.

Museo Municipal de Álora


Plaza Baja de La Despedía s/n
Teléfonos: 951 062 133 - 952 496 100
museo@alora.es

Åbningstider:
Formiddage: mandag til fredag 9:00 til 15:00
Eftermiddage: torsdag og fredag 17:00 til 20:00

Lørdage, søndage og helligdage:fra 09:00 til 14:00 og fra 17:00 til 20:00

Entre: 2 euro

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.