ETA nedlægger våben

Så kom meddelelsen, som mange har håbet på i årevis: Den baskiske separatistbevægelse ETA gav i går officiel meddelelse om, at organisationen ”definitivt nedlægger sine våben”. Men hvor meget er det reelt værd? Og det sværeste mangler endnu.

Der er intet tegn på, at organisationen vil opløse sig selv. Meddelelsen om fred kommer efter fem årtiers blodig kamp for at løsrive Baskerlandet fra Spanien.

”ETA har besluttet definitivt at indstille sin væbnede kamp”, skriver bevægelsen i en erklæring på baskisk, spansk, fransk og engelsk, som i går blev offentliggjort på den baskiske avis Garas hjemmeside.

Vi lægger vores våben, men...

- Vi har afsluttet første del af vores opgave, siger Indenrigsminister Antonio Camacho, og fortsætter:

- Men den sværeste del mangler stadig: at kunne garantere fremtidige generationer, at de aldrig skal opleve den grad af barbari, og det vil vi opnå gennem lovgivning. Ingen skal bære byrden af et sådant barbari, der har smadret fremskridt og kompromitteret vores fremtid.

Den dramatiske historie om blod og død forårsaget af ETA begyndte i 60'erne

”ETA opfordrer de spanske og franske regeringer til at indlede en direkte dialog med det formål finde en løsning på konsekvenserne af konflikten og således undgå den væbnede konfrontation”, hedder det i erklæringen.

Dolores González Catarain, alias 'Yoyes' var den første kvindelige ETA-leder. Hun blev myrdet i 1986

Så der ligger altså en implicit trussel i erklæringen – hvis ikke de to lande får styr på en aftale omkring noget selvstændighed, så vil vi ikke afvise, at vi igen griber til våben. I meddelelsen understreger ETA da også fortsat retten til selvbestemmelse.

En af de største angreb var i 1991 i Vic i Barcelona, hvor mindst ti blev dræbt

- Vi vil arbejde for anerkendelse af Euskal Herria (Baskerlandet, red.) og respekten for folkets vilje bør veje tungere end tvang. Et frit Baskerland er et ønske hos flertallet af de baskiske borgere, siger ETA i sin video.

Bare ikke godt nok!

ETA har dræbt mindst 829 mennesker med bomber og skydevåben i den 53 år lange kamp for en uafhængig, baskisk stat på grænsen mellem Spanien og Frankrig. Og netop pårørende har svært ved at se det fantastiske ved ETAs erklæring.  De insisterer på, at gruppe helt skal opløses og medlemmerne skal fortælle myndighederne, hvor deres skydevåben og bombemateriale er skjult.

Barcelona har siden 1987 den triste rekord af højeste antal sårede i ét angreb: 21, i indkøbscenteret Hipercor

- Der er da kommet en afslutning, men det er bestemt ikke det, vi drømte om, siger Angeles Pedraza, formand for Foreningen af ofre for terrorisme.

- Vi vil have dem til at betale for hvad de har gjort. Vi ønsker det totale nederlag for ETA, slår formanden fast.

Hovedingredienserne til samlet løsning

ETAs erklæring kommer bare to dage efter den internationale fredskonference i San Sebastian, som havde deltagelse af FN's tidligere generaldirektør Kofi Annan og flere andre kendte udenlandske politiske ledere. I sit kommuniké roser ETA initiativet til fredskonferencen for at være ”af stor politisk betydning og med ingredienserne til en samlet løsning på konflikten”.

På den sorte liste er også angrebet i 1986 på 'Plaza de la República Dominicana' i Madrid, hvor 12 mennesker døde

Mens hovedparten af det øvrige samfund beklager tabet af hundredvis af uskyldige menneskeliv i forbindelse organisationens væbnede kamp, skal man ikke forvente at se angrende ETA-medlemmer. De mener, at kampen har været nødvendig.

Angreb i 1995, hvor målet var oppositions-lederen José María Aznar 

”Nu har vi muligheden, takket være mange års kamp og tab”, siger ETA med henvisning til de mange ETA-aktivister, som har mistet livet eller er endt i fængsel.

En anden type vold, der udviklede sig var relateret til 'gadevold'. På billedet, en brændt bus i 2009 i Rekalde (Vizcaya)

Begrænset begejstring

Meddelelsen om at ETA indstiller sin væbnede kamp er blevet modtaget med blandede følelser. Hos landet ledende politikere er begejstringen til at overse. José Luis Rodriques Zapatero udtrykker tilfredshed med, at Spanien nu er et demokrati uden terrorisme, mens hans politiske rival, Mariano Rajoy, nøjes med at sige, at ”Spanien nu er mere frit, fordi meddelelsen fra ETA er kommet uden politiske modkrav”.

'Ermuas ånd' - startede befolkningens kamp mod ETA's terror og vold