Så faldt sneen i Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 13/11/2012 - 11:06
Vejr og natur
Om det bliver hvid jul i Málaga vides ikke. Men mandag morgen vågnede indbyggerne i La Axarquia op til den rene idyl. Sneen dækkede toppen af...
Om det bliver hvid jul i Málaga vides ikke. Men mandag morgen vågnede indbyggerne i La Axarquia op til den rene idyl. Sneen dækkede toppen af det godt 2.000 meter høje bjerg, La Maroma, ved kysten i Torre del Mar.
Det er otte måneder siden, der senest lå sne på den langstrakte bjergtop, som udgør det højeste punkt i Naturparken i Sierras Tejeda, Almijara og Alhama.

Her faldt sneen fin og hvid
Med stigende dagtemperaturer får sneen dog ikke lov til at ligge længe. Selv om nattemperaturen i Torre del Mar i går faldt til ni grader, steg den i løbet af dagen til nær de 20 grader, og dermed forsvandt også en del af sneen på bjergtoppen.

Morgenløbetur i solskin med udsigt til sne
Sidste gang, der faldt sne på La Maroma, var i marts lige inden overgangen til forår.
Klar til at skiiiii
Også i Sierra Nevada ligger der nu op til fem centimeter sne, og her er nattemperaturen faldet til frysepunktet. Maskiner er gået i gang med at presse sneen på løjperne til den forestående skisæson, der i år starter den 1. december.

Pisterne er ved at blive forberedt i Sierra Nevada
Meteorologerne advarer om glatføre i højtliggende områder i Granada Provinsen, hvor der i weekenden er faldet sne flere steder.
Kan måske også interessere dig
Bombones de pulpo a la gallega
Et glas kølig sød hvidvin vil ikke være det værste til køkkenhyggen ...
Spanien indfører 21 procent moms på ferieboliger
Noget af et momschok for lejere og udlejere af ferieboliger.
Fif til eventyr med brusende floder, kølige bajere og prinsesse med fiskehale
Har du smag på eventyr og egen bil, må jeg på det kraftigste anbefale denne tur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















