Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fire læsere fortæller

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/03/2014 - 10:55

Sundhed & sygdom


Sundhed, sygdom og behandling er virkelig noget, der kan få folk ud af busken med personlige historier og holdninger. Vi har bragt flere af jer...

Sundhed, sygdom og behandling er virkelig noget, der kan få folk ud af busken med personlige historier og holdninger. Vi har bragt flere af jeres historier, og denne gang bliver det lidt en blandet landhandel fra hist og pist, men det overordnede budskab er ret enslydende.

 

Nina Jarløv

”Jeg arbejder som frivillig oversætter på Hospital Costa del Sol.

 

Winnie havde smerter og hun var ikke døende. Det er et lille hospital, og der er få operations-stuer.

 

Er det livstruende, bliver man behandlet omgående. Der er læger på vagt dag, nat og weekend.

 

Jeg ser, hvor mange liv de dygtige læger redder, og hvor omsorgsfulde de er over for patienterne og de pårørende, som jeg oversætter for.

 

Da jeg taler med patienter af mange nationaliteter, hører jeg, hvor overaskede de er over den høje standard. Havde de været i deres eget land, ville flere ikke have overlevet.

 

Danmark er bestemt ikke noget mønsterland, kan jeg fortælle. Det hører jeg også fra patienter - nogle er blevet krævet betaling for et lægebesøg.

 

Jeg synes også, at det er fint, at man betaler for sin behandling, hvis ikke man vil vente og man kan.

 

Venlig hilsen

Nina Jarløv”

 

Becky Bendix

”Har absolut 'nada' at beklage os over!

 

Min mand har fået brækket-lårben-operation, prostata-operation og grå-stær-operation.

 

Alt fungerer perfekt på Comarcal i Velez-Malaga.

 

Vi er fastboende, under spansk sygesikring og meget taknemlige:-)

 

Venlig hilsen

Becky Bendix”

 

Per Jensen

”Jeg er 45 år og bor i Mazarrón. Syntes lige jeg vil bidrage lidt til denne debat om de spanske læger og sygehuse, så her er min lille fortælling.

 

Jeg har været indlagt med en blodprop i hjertet, og jeg kan kun sige, at fra vi ringede 112, og til jeg kom hjem igen, kan jeg kun give ambulance-folkene, lægerne og de ansatte på sygehuset UG+, og skulle jeg vælge mellem det danske sygehusvæsen og det spanske, ville jeg helt klart foretrække det spanske.

 

Jeg lider også af en ryg-sygdom. I Danmark sagde lægerne, at det var en Scheurmann, og de behandlede mig for det i 17 år. Så valgte jeg at rejse til Spanien for at bo, og der gik nogle år.

 

Så røg jeg igennem det spanske sygehusvæsen med min ryg, og her fandt de ud af, at jeg ikke havde Scheurmann, men Espongdilitis.

 

Lægerne havde en medicin, der højst sandsynligt ville kunne bremse udviklingen af denne sygdom i min ryg. Indtil da var jeg blevet ni centimeter lavere.

 

Nu har jeg det godt og kan fungere i min hverdag uden de store smerter takket være de spanske læger og specialister.

 

Venlig hilsen

Per Jensen"

 

Susanne

”For 1½ år siden blev jeg indlagt på hospitalet i Motril med stærke mavesmerter. Jeg var først på skadestuen, hvor jeg ventede de obligatoriske tre timer, inden jeg kom til at tale med en læge. Hun var meget bekymret for mig og besluttede sig for at indlægge mig.

 

Den behandling jeg modtog på hospital Santa Ana i Motril var over al forventning. Først blev jeg røntgenfotograferet, derefter kom jeg i den store scanner, og der kunne man se, hvad jeg fejlede. Jeg blev kørt op på en stue, hvor der var en anden patient, en spansk dame, som var utrolig sød, men også meget syg efter en stor kræftoperation. Jeg fik flydende antibiotika direkte i årene, og efter tre dage kunne jeg tage hjem.

 

I løbet af 14 dage blev jeg undersøgt grundigt i mine tarme, og fik en fin og vejledende samtale med en læge.

 

Jeg kan også kun sige godt om det spanske sundhedsvæsen, men vil dog tilføje, at det er en god ting at man kan forstå, hvad der bliver spurgt om og ligeledes, hvad der efterfølgende bliver fortalt til én.”

 

Susanne er et opdigtet navn, da læseren ønsker at være anonym.

 

Tidligere beretninger om sygehusvæsenet

Winnies smerte-helvede

Lodret uenig i danskers kritik

Endnu en dansker uenig med Winnie

Lørdagsklumme 1. marts 2014

Fuld af beundring

Omgående ballon-udvidelse

Nyt hjerte på to dage

Hostede i 24 år

 

Tak for indlæggene

På Spanien i Dag er vi meget glade for de mange indlæg. Specielt fordi vi ved, at de på den ene eller anden måde kan være en hjælp til andre. Og så gør det jo heller ikke noget med lidt debat – bare det foregår i en god og respektfuld tone.

 

Husk også at bruge den under besøg på sygehusene...

 

Har du erfaringer med det spanske sundhedssystem – gode eller dårlige – må du meget gerne skrive til redaktionen og fortælle om dem.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.