Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Flere jordskælv i går

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/03/2013 - 10:44

Vejr og natur


Sydspanien har igen været ramt af to kraftige jordskælv, der kunne mærkes i en afstand af 100 kilometer, og på ferieø var der hele 44 ryste...

Sydspanien har igen været ramt af to kraftige jordskælv, der kunne mærkes i en afstand af 100 kilometer, og på ferieø var der hele 44 rystelser i går.

 

Der blev i morges registreret et jordskælv, der målte 4,8 på Richterskalaen i den lille landkommune Jimena de la Frontera i Cádiz-provinsen og på den lille kanarie-ø El Hierro har der været ikke færre end 44 jordskælv siden i går.

 

Skræmte borgere

Rystelserne i Jimena de la Frontera var så kraftige, at de kunne mærkes helt ned til La Línea de la Concepción, der er grænseby til Gibraltar, i Arriate, Manilva og Estepona, i Málaga Provinsen og i Écija i Sevilla Provinsen. Skælvet kom klokken 04:11 i en dybde af 45 kilometer få kilometer nordvest for Jimena de la Frontera.

 

Alarmcentralen 112 har modtaget omkring et dusin opkald fra skræmte borgere, der fortæller, at de blev ret overraskede og bange, men der er ingen meldinger om skader eller uheld.

 

Det er det andet store jordskælv inden for kun to dage. Søndag blev der registreret et kraftigt jordskælv på 3,8 lige uden for Casares i Málaga Provinsen, som dog ikke kunne mærkes af indbyggerne.

 

Her kan du altid blive opdateret om de seneste 10 dages jordskælv i Spanien

 

"Jeg mærkede det"

På El Hierro blev der i løbet af i går målt 44 mindre rystelser, som dog var så svage, at indbyggerne ikke rigtig blev bange. Hovedparten af jordskælvene – nemlig de 42 – fandt sted mellem klokken 14.25 og klokken 16.51 og blev målt til mellem 1,7 og 2,8. Jordskælvenes epicenter lå i en dybde på mellem to og 24 kilometer nordøst for Frontera Kommune.

 

Borgere i jordskælvsramte områder kan i øvrigt selv være med til at give meldinger om rystelser i undergrunden. På hjemmesiden earthquake-report.com kan brugerne fortælle om deres oplevelser og om de har mærket noget til rystelserne.

 

Brugerne kan klikke på ikonet 'I Have Felt', hvis de mener at have mærket noget og har også mulighed for at beskrive deres oplevelse længere nede på siden.

 

Se her, hvad indbyggerne sagde om den rystende dag i går på El Hierro

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.