Flugtfange anholdt på Kysten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 26/11/2012 - 10:40
Krimi og katastrofe
International forbryder, som for ni år siden flygtede fra et fængsel i Sverige, er nu endelig blevet pågrebet på Costa del Sol.
International forbryder, som for ni år siden flygtede fra et fængsel i Sverige, er nu endelig blevet pågrebet på Costa del Sol.
I forbindelse med anholdelsen af den eftersøgte storforbryder blev yderligere 16 personer anholdt, og der blev beslaglagt 1.500 kilo hash, 12 biler og 60 mobiltelefoner, oplyser Guardia Civil til Diario Sur.
Banden er mistænkt for at have indsmuglet store mængder hash til Spanien ad søvejen.
Den hovedsigtede, S.R., som havde slået sig ned i Spanien efter flugten fra det svenske fængsel, opererede under falsk navn og var konstant bevæbnet, skriver dagbladet.
Slog vagter ned
I 2003 benyttede S.R. sig af chancen, da han skulle overføres fra fængslet i Sverige til behandling på sygehus. Manden slog to fængselsbetjente ned og stak af til sydlige himmelstrøg.
Efter anholdelsen er der nu indledt forhandlinger om udlevering til Sverige. Manden er sigtet for narkohandel, hvidvaskning af penge og ulovlig bandevirksomhed.
Der er foretaget seks ransagelser i boliger i Torrox, Málaga, Alhaurín El Grande og Marbella, hvor hovedparten af bandens medlemmer boede, samt i den lille landkommune Vélez de Benaudalla i Granada Provinsen.

Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Fire ud af ti bilister bruger mobilen ved rattet
Kør bil, når du kører bil!
Spændende ophold i Valencia
Denne artikel er et rejseforslag til én af vores Amigos.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















