Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fodboldoplevelse på ferien i Sydspanien?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, søn, 15/08/2010 - 07:03

Sport & hobby

Málaga C.F. (med danske Patrick Mtiliga, foto) spiller i en af de bedste rækker i verden 'La Liga.' På Rosaleda Stadion i Málaga spille...

Málaga C.F. (med danske Patrick Mtiliga, foto) spiller i en af de bedste rækker i verden 'La Liga.' På Rosaleda Stadion i Málaga spilles der i den kommende sæson ikke færre end 19 hjemmekampe - blandt andet mod Real Madrid og Barcelona.

Men hvordan får man billetter og måske kombinerer oplevelsen med en ferietur til Costa del Sol?

For 16 måneder siden blev La Peña de Dinamarca grundlagt. En dansk klub, hvis formål er at støtte Málaga C.F. og samtidig give sine medlemmer de bedst mulige fodboldoplevelser. ”Det er gået over al forventning. På den korte tid er vi blevet over 120 medlemmer”, fortæller foreningens formand, Morten Møller, der er journalist og blandt andet har 10 års erfaring i sportens verden.


Fra turistattraktion til venskab

En stor del af medlemmerne har årskort til alle kampene på Rosaleda Stadion, men ikke alle kan udnytte kortet året rundt, og så bliver der pludselig ledige pladser til andre end klubbens medlemmer. Disse billetter ryger ofte meget hurtigt, men heldigvis er Peña de Dinamarcas samarbejde med Málaga C.F. blevet så nært og tillidsfuldt, at der let kan skaffes ekstra billetter, hvis det sker i god tid.

Og det er der flere og flere danske turister, der er blevet rigtig glade for. De har snuset sig frem til klubben og har mødt stor velvillighed til hjælp med billetter. Ja, de fodboldglade kommer både fra Danmark, Grønland og Færøerne.

”Det har både været sjovt og hyggeligt at hjælpe de ganske mange, der ligefrem tilrettelægger deres ferie efter, hvilke kampe, der spilles”, fortæller den engagerede Morten Møller. ”Flere af vores gæster er bagefter blevet medlemmer i vores klub, og så modtager de jo løbende information om alle arrangementer.


Stambaren er trækplaster

Men det er ikke kun fodboldkampen, der bliver en oplevelse. Det sociale samvær i klubben er ganske enestående. ”Det er frivilligt, om man vil deltage, men de fleste af os starter med en hyggelig frokost inden kampen, hvorefter vi kører i bus til stadion – eller rettere sagt til vores stambar på stadion. Her får vi ofte en briefing om kampen – blandt andet har flere tidligere danske landsholdsspillere været med til det”, fortæller Morten, der også erindrer om den danske fodboldspiller Patrick Mtiliga på Málagas hold.

Hvis du kunne tænke dig at kombinere en fodboldoplevelse med turen til Sydspanien, så får du her her planen over sæsonens hjemmekampe på Rosaleda Stadion i Málaga:


2010:
29. august: Málaga CF – Valencia
19. september: Málaga CF – Sevilla
26. september: Málaga CF – Villarreal
17. oktober: Málaga CF – Real Madrid
31. oktober: Málaga CF – Real Sociedad
14. november: Málaga CF – Levante
5. december: Málaga CF – Racing Santander
19. december: Málaga CF – Atletico Madrid

2011:
9. januar: Málaga CF – Athletic Bilbao
30. januar: Málaga CF – Zaragoza
13. februar: Málaga CF – Getafe
27. februar: Málaga CF – Almería
6. marts: Málaga CF – Osasuna
20. marts: Málaga CF – Espanyol
10. april: Málaga CF – Deportivo La Coruña
17. april: Málaga CF – Mallorca
1. maj: Málaga CF – Hercules
11. maj: Málaga CF – Sporting Gijon
22. maj: Málaga CF – FC Barcelona.


Málaga CF's udekampe:

2010:
12. september: Zaragoza – Málaga CF
22. september: Getafe – Málaga CF
3. oktober: Almería – Málaga CF
24. oktober: Osasuna – Málaga CF
7. november: Espanyol – Málaga CF
21. november: Deportivo La Coruña – Málaga CF
28. november: Mallorca – Málaga CF
12. december: Hercules – Málaga CF

2011:
2. januar: Sporting Gijon – Málaga CF
16. januar: FC Barcelona – Málaga CF
23. januar: Valencia – Málaga CF
6. februar: Sevilla – Málaga CF
20. februar: Villarreal – Málaga CF
2. marts: Real Madrid – Málaga CF
13. marts: Real Sociedad – Málaga CF
3. april: Levante – Málaga CF
24. april: Racing Santander – Málaga CF
8. maj: Atletico Madrid – Málaga CF
15. maj: Athletic Bilbao – Málaga CF


Hvis du vil sikre dig billetter, så klik her for at skrive en mail til Morten Møller.

God fornøjelse med store oplevelser og nye venskaber!



Tilgængelig for alle

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.