Forfatningsdomstolen godkender amnestiloven 

Forfatningsdomstolen (TC) har torsdag godkendt amnestilovens forfatningsmæssighed efter en fire dage lang debat om PP’s anke. Domstolen begrunder det med, at loven svarer til en ekceptionel situation og et legitimt formål af offentlig interesse. Dermed har det progressive flertal på seks dommere sejret over de fire konservative dommere, der afviste loven.

Denne kendelse – den første der behandler PP’s anklage om forfatningsstridighed mod hele lovteksten – baner vejen for de øvrige tredive anker ved domstolen, som først behandles efter sommeren.

Ud over at afvise PP’s anke afviser kendelsen også at henvise spørgsmålet til EU’s Domstol.

Domstolen har vedtaget formandens, Inmaculada Montalbáns, udkast til afgørelse, der generelt godkender amnestiloven bortset fra tre mindre aspekter. Udkastet er blevet let modificeret af dommerne uden væsentlige ændringer fra det oprindelige forslag til plenum.

Amnesti er ikke forbudt af forfatningen

Kendelsen fastslår, at amnesti er foreneligt med forfatningen; at det ikke er vilkårligt eller et tilfældigt indfald; og at der ikke findes noget forbud mod amnesti i forfatningen, da "forfatningsmæssig tavshed ikke kan fortolkes som et forbud".

Den afviser, at loven strider mod magtadskillelse princippet, idet parlamentet ikke erstatter domstolene, men fastslår, at straffe af ekstrajuridiske grunde ophører – altså at "amnesti hverken dømmer eller eksekverer domme".

Kendelsen bemærker, at amnesti kun er forfatningsmæssigt tilladt, når det skyldes en ekstraordinær situation. I dette tilfælde handler det om krisen efter "procés", som udgjorde en "enestående udfordring af den forfatningsmæssige orden, statens enhed og national suverænitet samt et dybt brud i det demokratiske samliv".

Dog foretager domstolen ikke en politisk vurdering af loven, da "lovens formål er én ting, dens forfatteres endelige intentioner en anden". Det er lovgiverens opgave at vurdere omstændighederne for amnestiet; Forfatningsdomstolen kan ikke overtage den rolle.

Kendelsen afviser, at det er "selvamnesti" – typisk for autoritære systemer eller stater i transition – da det var "en lov debatteret og vedtaget af et retsstatsparlament". Den kritiserer ikke den dømmende magt, da loven ikke bedømmer domstolenes arbejde, og den godkender lovens behandling i parlamentet.

Kun artikel 1.1 erklæres forfatningsstridig, fordi den ikke giver amnesti til adfærd og protester mod "procés". Ligeledes erklæres andet afsnit i art. 1.3 forfatningsstridigt, fordi det tillader amnesti for adfærd efter 13. november 2023.

Den præciserer også, at for at lukke en sag ved Rigsretten om økonomisk ansvar under "procés", er det obligatorisk at indhente erklæringer fra alle parter, herunder borgeranklagerne. Ellers ville dette punkt være forfatningsstridigt.

Afviser brud på EU’s terrorbekæmpelsesramme

Kendelsen indeholder nyt et afsnit om lovens forhold til EU’s terrorbekæmpelsesramme og europæiske arrestordrer (EAO’er) og afviser overtrædelser på dette område. Specifikt godkendes lovens bestemmelse om, at EAO’er tilknyttet en amnestieret forseelse bortfalder.

Juridiske kilder forklarer overfor Europa Press, at udkastet oprindeligt ikke inkluderede denne vurdering, da PP’s anke ikke fremsatte tilstrækkelige argumenter. Men den blev tilføjet til kendelsen efter forslag fra kolleger.

Den 205 sider lange kendelse bemærker, at PP anførte to pointer: 1) "manglende præcision ved fastsættelse af amnestibare forseelser" – ift. terrorisme undtages kun "fuldbyrdede" forbrydelser, og 2) "skelnen mellem terrorisme, der krænker menneskerettigheder, og sådan der ikke gør".

Forfatningsdomstolen ser ikke "nogen underminering af retssikkerheden" i den første påstand og fremhæver, at amnestiloven henviser til EU-direktiv 2017/541, som netop harmoniserer definitionen af terrorisme i EU.

PP’s andet argument afvises, da det "opfordrer TC til at bruge en EU-retsnorm som parameter for forfatningsstridighed – hvilket er uforeneligt".

Domstolen behandler dog "påstanden om skelnen mellem terrorformer" og bemærker, at loven selv udelukker amnesti for "adfærd der forårsager død eller alvorlige skader". Derved er der ikke "utilstrækkelig beskyttelse af det grundlæggende ret til liv og fysisk integritet".

Fire modstridende stemmer

Kendelsen har fire modstridende stemmer fra dommerne César Tolosa, Enrique Arnaldo, Ricardo Enríquez og Concepción Espejel, som alle er stærkt kritiske over for loven.

Siden mandag har Forfatningsdomstolen afholdt møder udelukkende om PP’s anke mod loven, der sletter straffe-, økonomisk og administrativt ansvar for "procés"-sager fra 2011-2023.

Alle beslutninger er truffet med et flertal på seks progressive dommere mod fire konservative.

Alligevel ændrer det ikke den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemonts eller hans stedfortræder Oriol Junquerass situation. Højesteret har ikke anvendt amnestiloven på dem, da de er anklaget for underslæb – et punkt TC ikke behandler. Deres sager afventer derfor domstolens prøvelse efter sommeren.