Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Garanti for god oplevelse

Skrevet af Pia Bruun, fre, 24/01/2014 - 10:23

Kunst & kultur


Der er venter en garanteret storslået oplevelse når den danske trio Lilholt, Virenfeldt og Jørgensen giver koncert på Costa del Sol. Der er ...

Der er venter en garanteret storslået oplevelse når den danske trio Lilholt, Virenfeldt og Jørgensen giver koncert på Costa del Sol. Der er danske landskaber, årstidernes skiften og musikalsk show på scenen, når Margrethekirken i Mijas den 7. februar satser på fuldt hus til en af forårets helt store koncerter.

 

Land & Live Koncert er ikke bare musik. Det er en totaloplevelse, et helt usædvanligt samarbejde mellem musik, billed og film om årstidernes Danmark.

 

- Da jeg første gang stod foran Carsten Franks landskabsfrise hos Jyske Finans i Silkeborg, i foråret 2006, blev jeg optændt af en slags kreativ uro. Jeg syntes, at malerierne var utroligt flotte, og fik nærmest en fornemmelse af at blive suget ind i dem, siger den kendte danske musiker, Kristian med det velkendte musiker-efternavn Lilholt.

 

Turneret Danmark tyndt

- Malerierne åbnede for en strøm af minder, fornemmelser og længsler og jeg fik stor lyst til at uddybe, bidrage og blive en del af maleriernes kunstneriske univers, forklarer musikeren som baggrunden for dette helt unikke tvær-kunstneriske projekt, som nu har turneret land og rige rundt – og er nu på vej til Sydspanien.

 

Men hvordan sætter man tekst og musik til et maleri?

 

- Det har været utrolig spændende at 'knække' Carstens ord, og lave iørefaldende, stemningsfulde musikalske forløb omkring dem. Ordene er jo slet ikke skrevet som sangtekster. Der er ikke vers og omkvæd, som der er i den gængse populærmusik, siger Lilholt.

 

Bag malerierne står den danske billedkunstner Carsten Frank, som i 2005 blev valgt til at løse en stor udsmyknings-opgave for Jyske Finans i Silkeborg. Det blev til ni store malerier med et samlet volumen på 1,4 x 24 meter. Landskabsfrisen LAND var nu en realitet.

 

Samlingen består af tidstypiske, ekspressive landskabsfortolkninger, der viser de påvirkninger naturen og årstiderne har haft på vores nordiske sind.

 

Garanteret storslået oplevelse

Og med en flot musikalsk ballast, kastede Kristian sig altså over malerier og posesi og resultatet blev med hjælp fra fotografer, filmproducenter og Lilholts håndplukkede musikere til det LAND, som møder os den 7. februar.

 

- I løbet af LAND processen har jeg oplevet en form for genopdagelse af årstidernes og naturens forskellighed i Danmark. Jeg håber at I på samme måde, når I lytter, ser og læser LAND, får pirret og skærpet fornemmelsen for fædrelandet, fortæller den populære danske musiker, som i øvrigt er hyppig gæst på Costa del Sol.

 

Fra klokken 16 kan du høre hele interviewet i denne uges udgave af Radio Solymar Weekly.

 

 

Kommentarer

Denne koncert oplevede vi i DK, dog med flere kunstnere. Det er en usædvanlig og utrolig oplevelse, og musik, der bider sig fast, om du vil det eller ej. Sæt alt til side og OPLEV det selv

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.