Gratis, udendørs og helt unikt

PrintPrint Share this
Denne lille bjerglandsby er en sand fryd for øjet. Genial tradition giver dig virkelig noget at se på.

Er du interesseret i en lidt anderledes ferieoplevelse, må du ikke snyde dig selv for et besøg i landsbyen Genalguacil. Hvert år inviterer byen kunstnere til at bo gratis i byen i to uger, mod at de laver et kunstværk under opholdet og efterlader det i byen. Og det foregår lige nu!

 

Tilgængelig for gangbesværede og assisterede kørestolsbrugere

 

Skrevet af Berit Nellemose, redigeret af Spanien i Dag

 

Ruten når du kommer fra Málaga

Klik i billedet for at komme til interaktivt kort

 

Men først skal vi lige finde filuren, og det er en smal sag, og selve turen er en oplevelse i sig selv.

 

  1. Kør forbi Marbella, og tag afkørslen mod San Pedro de Alcantara, mod Ronda af A397 mod Ronda til ca 7 km før Ronda.
  2. Drej til venstre ved 30 km stenen af MA-7306 og
  3. Forsæt af MA-7303
  4. Mod Juzcar (også kendt som den blå smølfeby)
  5. Forsæt af MA-7301 mod
  6. Farajan og senere igen nordpå af MA-7302 til Alpandeire hvorefter man via MA-7307 når frem til hovedvejen A369 der forbinder Ronda med kysten.
  7. I byen Algatocin drejes til venstre af MA-8305 og når den deler sig, holdes til højre af MA-8304, som fører frem til
  8. Målet Genalguacil.

 

En smuttur på lige under to timer, så det kan sagtens fungere som en endags-tur.

 

Korkege, kastanjetræer og glæde

Undervejs kommer du forbi de mange korkege. Disse store flotte træer ser unægtelig noget sølle ud med barken skrællet af, men noget får dog altid lov til at sidde tilbage, så træet overlever. Hvis du kører turen om efteråret er det virkelig flot med et væld af gyldne- og kobberagtige farver.

 

En imponerende korkeg har ofret "huden" til f.eks. vin-propper

 

På turen kan du se hele dale fyldt med kastanjetræer, som vel at mærke er spisekastanjer, der til december sælges på gaden; lune, saltede og klar til at spise.

 

Ja, sådan ser en spisekastanje ud

 

Og her på sin plads i træet

 

Den smukke kastanjerute er nydt på alle måder og turen er nu kommer vi til det kunstneriske mål:

 

Velkommen til Ganalguacil

 

Genalguacil - bliv overrasket ved hvert hjørne

Byen Genalguacil ligger højt oppe med en flot udsigt

 

Genalguacil er en fryd for øjet med orgier af farvestrålende blomster

 

De små snørklede gader bliver lyst godt op af blomster og små hvide huse. Dertil kommer alle kunstværkerne, der står på gader og små stræder, på husmure og tage - ja, nærmest alle vegne. Du skal faktisk bruge øjnene rigtig godt for at få det hele med.

 

Selv skorstenene er kunstværker

 

Drengen får sig et hvil på trappen sammen med...

 

De første værker så dagens lys i 1994, hvor kunstnere blev indbudt til en såkaldt ”Encuentro del Arte”. Kunstneren opholder sig her i 14 dage med fuld kost og logi mod at efterlade sit værk i landsbyen. Det har været en årlig tradition lige siden.

 

Den kedelige, hvide mur får nyt liv

 

Den Internationale kunstfestival, hvor kunstnere fra hele verden er inviteret, er faktisk i fuld gang lige nu. De startede den 31. juli og knokler løs frem til den 16. august, hvor byen så bliver endnu mere pyntet.

 

Du finder næsten ikke smukkere omgivelser til dine kunstværker

 

Der er flere gode spisesteder i byen, men jeg kan i hvert fald anbefale Restaurante Galeria El Visir.

 

En noget usædvanlig fontæne

 

Den gravide kvinde er skåret ud i kastanjetræ

 

Der kommer mange nye kunstværker til hvert år

 

Portrætter skåret i oliventræ

 

Fantasien har været stor, og på hvert et hjørne venter dig en ny overraskelse

 

Byen er smuk - men desværre ikke for gangbesværede

 

Ja, Genalguacil er bestemt et besøg værd

 

Genalguacil Kommune er beliggende i dalen Genal, og arealet på 31 kvadratkilometer er både kuperet og stejlt. Området strækker sig fra den venstre bred af Genal-floden til toppen af bjerget Sierra Bermeja. Selve byen ligger 500 meter over havets overflade.

 

Hvad er der i "flimmeren" i aften?

 

Byen har kun omkring 600 indbyggere, men hvert år til kunstfestivalen bliver det tal fordoblet af besøgende, der kommer for at se kunsterne i arbejde.

 

Se video af kunstprojektet:

 

Du kan besøge kommunens hjemmeside (på spansk) ved at at klikke her

 

Nææææsten gratis

De færreste ting er gratis her i livet, men denne tur er det altså næsten. Udover benzin, et par kopper kaffe undervejs og en dejlig frokost til rimelig pris i Genalguacil er der ikke andre omkostninger forbundet som entrebilletter og den slags. Skulle du alligevel få lyst til at bruge lidt penge, er der også mulighed for det. I landsbyen kan du købe økologiske, lokale produkter til fornuftige penge.

 

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig tur med masser af gode oplevelser!

 

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque