Hash er vejen ud af krisen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/05/2012 - 10:29

Samfund og Politik
Der er mange forslag til, hvordan Spanien slipper af med statens gæld. Et af de mere kreative påhit kommer fra den britiske milliadær og grun...
Der er mange forslag til, hvordan Spanien slipper af med statens gæld. Et af de mere kreative påhit kommer fra den britiske milliadær og grundlægger af lavprisflyselskabet Virgen, Richard Branson. Han mener, at Spanien skal indføre skat på marihuana.
Narkopolitik er en fiasko
- Hvis Spanien vil løse sit underskud på de offentlige finanser, skal regeringen legalisere salg af marihuana, sagde den utraditionelle Branson, der også er medlem af det internationale agentur for narko-politik.
Blandt agenturets medlemmer er tidligere regeringsledere og internationale intellektuelle, der kræver en ændring i den nuværende narkobekæmpelse.
Branson kalder regeringens narko-politik for en ”fiasko” og foreslår, at Spanien løser en del af sine nuværende økonomiske problemer ved ganske enkelt at ”beskatte forbruget af marihuana”.
En bid af hash-kagen
Ulovlig dyrkning og salg af marihuana omsætter årligt for omkring 300 milliarder euro på det sorte marked, så hvis landet kunne få en bid af (hash-)kagen, ville det bestemt lune.
Bransons ord faldt under indvielse af det nye Cannabis Museum i Barcelona, der er oprettet med støtte fra det internationale narko-bekæmpelses agentur.
Den britiske milliardær benyttede også lejligheden til at rose det lokale cannabis-initiativ i Rasquera Kommune i Tarragona, hvor et flertal af indbyggerne under en omdiskuteret folkeafstemning for nylig gav grønt lys til at udleje kommunens marker til marihuana-bønder.
Spansk cannabis-museum er verdens største
Branson har også kritiseret en stramning af lovgivningen i det cannabis-liberale Holland, hvor borgere hidtil har kunnet købet marihuana i hollandske coffee shops.
Museet i Barcelona er det største af sin slags i verden og åbner officielt på fredag. Med sine 900 kvadratmeter viser det billeder af dyrkning, fremstilling og den grønne hamp-plantes mange virkningsfulde egenskaber.
Initiativtager til det nye museum er den hollandske virksomhedsleder, Ben Dronkers, der i 1985 åbnede det første hamp-museum.
Kan måske også interessere dig
INDSIGT: Sådan fungerer Red Eléctrica, der er rygraden i det elektriske system i Spanien
Red Eléctrica styrer over 45.000 kilometer højspændingsledninger, der løber gennem Spanien, og er den eneste operatør og transportør af energi.
Havets giganter har vokseværk og får Titanic til at ligne en jolle
Oplev Málagas mastodont flere gange i maj samt 1. juni.
Motorcykeltur til Rías Baixas III
WEEKEND: Carmen og Jesús fortsætter i dag deres skønne tur i Galicien
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.