Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

H.C. Andersen tæt på nyt pas

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/08/2013 - 06:00

Erhverv & Service Samfund og Politik


Det er ikke kun H.C. Andersen, der fra 1. september kun har 355 meter til et nyt pas. Det gælder også de mange danskere, der parkerer under st...

Det er ikke kun H.C. Andersen, der fra 1. september kun har 355 meter til et nyt pas. Det gælder også de mange danskere, der parkerer under statuen og som nu sparer turen til Madrid.

 

Spanien i Dag har talt med den danske konsul i Málaga, advokat Mona Davidsen.

 

I Radio Solymar Weekly, som du kan høre fra i dag kl. 16:00, kan du lytte til et interview med Mona Davidsen.

 

Her får du fakta om proceduren for pas-ansøgningen, der fra den 1. september 2013 kan ske på konsulatet i Málaga.

 

Tidsbestilling

Der skal bestilles tid til pasekspedition på konsulatets telefon (+34) 952 211 797 eller på mail consulado.malaga@danconsul.net med opgivelse af navn og kontakttelefon. Pasekspedition foretages tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 10.00 til kl. 13.00. Det anbefales at kontakte konsulatet i god tid før evt. rejse bestilles.

 

Ekspeditionstid

Ekspeditionstiden er ca. 4-5 uger.

 

Gebyr og betalingsmåde

Prisen for alle typer af pas inden for kontortid er EUR 127,00 (priser pr. 1.september 2013). Gebyret indbetales forinden på konsulatets bankkonto og kvittering medbringes ved fremmøde på konsulatet. Ansøgere, som kommer tilrejsende fra udlandet, kan betale kontant under ekspeditionen, hvilket bedes oplyst ved tidsbestilling.

 

Konsulatets konto

CAJAMAR: 3058 0799 67 2761100088,

BIC (SWIFT): CCRIES2A

IBAN: ES03 3058 0799 6727 6110 0088,

 

Konsulatets adresse er: Calle Cordoba 6, lokale 404 (4. sal)

 

Nuværende pas

Man kan beholde sit nuværende pas, indtil det nye pas er klar. Hvis man gør det, skal man aflevere det nuværende pas til konsulatet, inden det nye pas kan udleveres. Om ønsket kan man få sit nuværende pas tilbage i annulleret stand. Er det nuværende pas bortkommet eller blevet stjålet, skal man anmelde det til politiet.

 

Ansøgning om pas

Ansøger skal medbringe originale dokumenter:

* Et ansøgningsskema i udfyldt stand (klik her for at downloade og printe det). Skemaet underskrives på konsulatet.

* Nuværende pas, alternativt politianmeldelse

* Bevis for dansk statsborgerskab, f.eks. udløbet pas eller fødsels- og dåbsattest.

* Evt. dokumentation for navneændring.

 

Der vil på konsulatet blive optaget biometriske data, som består af elektronisk billede, underskrift og fingeraftryk.

 

Ansøgning om pas til børn

Se venligst på http://spanien.um.dk/da/rejse-og-ophold/pas-og-konsulaere-ydelser/pas/ i afsnittet 'Særligt om pas til børn.'

 

Udlevering

Når passet modtages på konsulatet, bliver man kontaktet telefonisk eller pr. e-mail med henblik på afhentning. Man skal medbringe sit nuværende pas.

For en sikkerheds skyld tjek for opdatering af regler for pas på www.spanien.um.dk, da reglerne løbende ændres.

 

Husk at lytte til interviewet med Mona Davidsen i Radio Solymar Weekly.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.