Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ingen olieboringer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 18/12/2012 - 12:08

Vejr og natur Penge & Forbrug


Det spanske olieselskab Repsol har overraskende besluttet at indstillet eftersøgningen på olie- og gasforekomster i havet ud for Costa del Sol...

Det spanske olieselskab Repsol har overraskende besluttet at indstillet eftersøgningen på olie- og gasforekomster i havet ud for Costa del Sol. Det skriver dagbladet Sur i dag.

 

- Jeg kommer med en beroligende nyhed til turistsektoren, for regeringen vil ikke tillade, at der bliver foretaget olieboringer inden for ti kilometer fra kysten, siger formanden for provinsdeputationen i Málaga, Elias Bendodo.

 

Formanden henviser til en udtalelse fra turist og industriminister José María Soria, om at der ”ikke vil blive givet tilladelse til olieboringer inden for en ti kilometers zone. Regeringen forventer derfor, at selskabet indstiller sine planer om olieboringer i et område 8,9 km. ud for Mijas Costa til februar næste år.

 

Det er en markant forsinkelse i tilladelserne fra Industriministeriet, der er årsag til, at planerne om olieboringer nu er droppet. Boringerne skal nemlig finde sted til februar og må højst vare 40 dage for ikke at skade turisme og fiskeri.

 

Nyheden er blevet modtaget med kyshånd af turist- og hotelbranchen, der frygtede for konsekvenserne af de planlagte boringer.

 

- Det er jo turismen, der holder omsætningen i gang, siger formanden for hotelforeningen Aehma, Rafael Prado.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.