Ingen taxa i Málaga i dag
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 17/12/2012 - 11:45
Fly & trafik
Det er i dag stort set umuligt at opdrive en taxa i Málaga. Vognmændenes sammenslutning har indkaldt til strejke mellem klokken 10 og 15 i pro...
Det er i dag stort set umuligt at opdrive en taxa i Málaga. Vognmændenes sammenslutning har indkaldt til strejke mellem klokken 10 og 15 i protest mod, at taxaer fra andre kommuner nu har tilladelse til at hente passagerer i lufthavnen og i havnen i Málaga.
Taxavognmændene i Málaga mener, at det nye dekret er et overgreb på deres rettigheder til afhentning af passagerer inden for kommunegrænsen i Málaga.
Taxaerne samledes i formiddag kl. 10 på Plaza de San Juan de la Cruz foran Fomento-ministeriets afdeling i Málaga, hvor de afleverer en protestkrivelse mod den nye forordning. Herefter kørte taxaerne i en lang række ned ad Alameda Principal til den andalusiske regerings hovedkontor i Málaga, hvor der blev afleveret endnu en protestskrivelse.
Diskriminerende lov
- Vi har ikke noget imod vores kolleger fra den andre kommuner, men vi har noget imod et dekret, de diskriminerer taxavognmænd fra Málaga i forhold til kollegerne fra resten af provinsen, siger en talsmand for vognmændenes sammenslutning.
Det nye dekret giver taxaer fra andre kommuner lov til at hente passagerer fra lufthavnen og fra havnen, mens taxachauffører fra Málaga ikke har tilsvarende ret til at hente passagerer i andre kommuner.
Der er i Málaga 1.434 selvstændige taxavognmænd og op mod 1000 ansatte.
Kan måske også interessere dig
Skal jeg have V16-lanternen, når jeg kører i min danske bil i Spanien?
Vi svarer på et spørgsmål fra en læser. For ja, det har skabt en del forvirring ...
Revolut er nu lige så værdifuld som CaixaBank
Neobanken Revolut er en digital bank, der opererer udelukkende online via en app eller hjemmeside uden fysiske filialer, har nu opnået en værdiansættelse på 65 milliarder euro.
Snart kan du prøve Europas længste svævebane i Spanien
118 millioner euro puttes i lækker og bæredygtig adventurepark - et lille stykke Costa Rica i Europa.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















