Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jagten på bæsterne sættes ind

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/07/2014 - 11:11

Kunst & kultur


Hvert år flokkes tusindvis til den nordvestspanske landsby Sabucedo for at følge en tradition, der går helt tilbage til oldtiden: Klipning af...

Hvert år flokkes tusindvis til den nordvestspanske landsby Sabucedo for at følge en tradition, der går helt tilbage til oldtiden: Klipning af haler og maner på de vilde heste, der lever i de galiciske bjerge.

 

Mit hår sidder fint!!!

 

Haps!

 

”Rapa das Bestas” (beskæring af bæsterne, red.) hedder denne tradition, der menes at stamme tilbage fra det 16. århundrede, da folk i landsbyen blev skånet for pest og takkede deres skytshelgen Lorenzo ved at sende deres heste tilbage til naturen.

 

Hele kroppen bliver brugt, når hestene skal overmandes

 

Men traditionen er også under stærk kritik. Dyreværnsaktivister mener, at det har udviklet sig til et turist-show med unødvendig brutalitet.

 

To holder hovedet, en holder halen og en fjerde klipper

 

Landsbybeboerne afviser dog kritikken og siger, at hestene ved samme lejlighed også bliver vaccineret mod de sygdomme, de får ude i bjergenen.

 

Gruppearbejdet står sin prøve

 

Ud over det skæpper showet også godt i kommunekassen. Begivenheden er erklæret for Fiesta de Interés Turístico – en betegnelse for arrangementer af stor kulturel interesse.

 

Et hav af hestekræfter

 

Arrangementet, der varer fire dage, starter med, at landsbyboere går ud i bakkerne for at finde hestene, der holder til i store flokke i Galicien.

 

 

Video af den gamle tradition

 

Dyrene tilbringer hele året ude. Men en juli morgen klokken 6:30 drager omkring 100 fædre, sønner og venner ud for finde ”bæsterne”. Sammen med ryttere hjælper de til med at inddrive hestene. Turister står på bjergsiden for at se mænd og heste komme tilbage i fuld fart over bakkerne.

 

 

De vilde "bæster", som heste, æsler og muldyr misvisende kaldes i Spanien, bliver gennet ned gennem landsbyens hovedgade til et indelukke, El Corral, i Sabucedo.

 

 

Det er en cirkulær indhegning, en slags gladiator-arena, med plads til at nysgerrige kan overvære seancen. Målet er at drive omkring 200 heste ind i arenaen og tvinge dem til jorden, så deres maner og haler kan blive klippet.

 

 

Der er klare paralleller til Spaniens historiske passion for tyrefægtning og andre voldsomme konfrontationer mellem mand og dyr, men Sabucedo-festivalen er nok den mest populære og spektakulære.

 

 

Modige mænd kæmper med hestene i arenaen i op til to timer. Det tager mange års erfaring at finde ud af, hvor man bedst overmander de vilde heste.

 

 

En anden og noget mere blodig del af traditionen er, at man siger, de stærkeste heste er hellige, så deres ører bliver beskåret, så man kan skelne dem fra resten.

 

 

Når hestene er overmandet og tvunget til jorden, bliver deres maner og haler bliver klippet af et team på fire personer: To til at holde hestens hoved, en til at holde halen, og en fjerde, der agerer hestefrisør.

 

 

Regn og mudder spillet en væsentlig rolle i showet, der jo finder sted i en af Spaniens mest regnfulde regioner. Når det hele er slut, bliver hestene gennet op i bjergene igen og får fred i et år, før det hele går løs igen.

 

 

 

Kommentarer

SINDSYGT............. STAKKELS HESTE............
Jeg forstå absolut ikke Hvorfor de skal klippe halen og manken på hestene?? Det må være en eller anden maskolin tilfredsstillelse, cracy sick.
Utroligt, at man i dag i Spanien ikke har laert at have respekt for dyrene, kan foretille mig, hvor skraemte disse dyr er. Hvor er lovgivningen henne?
Hvor lavt kan folk ikke synke,der hade sikkert varit andet mer produktivt og måske også underhåldende at gøre.!!!!!

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.