Køb billigt og lækkert
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 08/03/2013 - 10:25
Rejser & oplevelser
Selv om grøn mad fylder mindre end en brøkdel af de spanske madbudgetter, er der sket en imponerende vækst i antallet af økologiske markeder...
Selv om grøn mad fylder mindre end en brøkdel af de spanske madbudgetter, er der sket en imponerende vækst i antallet af økologiske markeder i Málaga.
Fra lørdag den 9. marts vil der være et nyt øko-marked ved tyrefægter-arenaen og La Malagueta-kvarteret i Málagas østkvarter.
Det er sammenslutningen af økologiske producenter, Guadalhorce Ecologica, der har taget initiativ til at holde endnu et marked i Málaga, efter at det seneste skud på stammen, øko-markedet i Huelin-Parken, kom til for første gang i januar 2012.
Det nye marked i La Malagueta afholdes hver den anden lørdag i måneden på Calle Cervantes lige ved siden af Tyrefægterarenaen. Her kan du finde alt hvad du har brug for af årstidens frugt og grøntsager, oliven, olier, ost, husholdningsartikler, marmelader, honning, syltetøj og meget mere. Alt sammen til overkommelige priser og i de fleste tilfælde solgt direkte af producenterne selv uden omkostningsfordyrende mellemled.
Find et marked nær dig
Ud over La Malagueta er der også kommet endnu et marked i Benalmádena, så der nu er to øko-markeder hver eneste uge.
Den første lørdag i måneden er der marked i Elviría i Marbella, mens der om søndagen er det ved Cártama Station.
Den anden weekend i måneden er der så marked om lørdagen i La Malagueta og om søndagen i Las Lagunas de Mijas over for Euromarket.
Den tredje lørdag afholdes markedet på det centrale torv, Plaza de la Villa i Coín og om søndagen ved togstationen i Arroyo de la Miel.
Sidste weekend hver måned er der marked i Huelin-parken i Málaga Vest, mens månedens sidste økomarked finder sted om søndagen på Boulevarden i La Cala de Mijas.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.