Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kulegraver spor efter brand

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 13/09/2012 - 13:17

Krimi og katastrofe


Kriminalpolitiet efterforsker et spor om afbrænding af noget haveaffald, som mulig årsag til den kæmpebrand, der for to uger siden hærgede s...

Kriminalpolitiet efterforsker et spor om afbrænding af noget haveaffald, som mulig årsag til den kæmpebrand, der for to uger siden hærgede store dele af Costa del Sol.

 

Regeringens delegeret i Andalusien, Carmen Crespo, bekræftede på et møde onsdag i Sevilla, at politiet fortsat undersøger mistanken om, at branden startede ved et uheld, da en lokal beboer i Barranco Blanco havde trodset et forbud mod åben ild og brændte noget haveaffald af.

 

Kan være den ansvarlige

Politikilder bekræfter, ”at den person, der var ved at brænde noget mark- eller haveaffald af, kan være ansvarlig for branden”.

 

Hvis personen bliver fundet skyldig, vil hun eller han blive dømt for ”uforsigtighed” og for at have trodset et brandforbud, men vil ikke blive anklaget for ”bevidst” at have antændt branden.

 

Regeringens delegeret fortæller desuden, at der på mødet blev talt om at forbedre samarbejde og koordinering af evakuering i forbindelse med krisesituationer.

 

Også oplysninger om en firehjulstrækker, der er set forsvinde i fuld fart fra et område mellem Ojén og Marbella, bliver stadig forsøgt opklaret.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.