Lille pige kvalt i børnehaven
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/10/2012 - 12:02
Krimi og katastrofe
Málaga er i dyb sorg, efter at en 22 måneder gammel pige i går døde under tragiske omstændigheder i en børnehave i udkanten af byen.
Málaga er i dyb sorg, efter at en 22 måneder gammel pige i går døde under tragiske omstændigheder i en børnehave i udkanten af byen.
Pigen befandt sig i børnehavens spiseafdeling, da hun pludselig fik noget galt i halsen. Selvom personalet med det samme løb efter hjælp på skadestuen på sundhedscentret, der ligger få meter borte, var der intet at stille op. Pigen kunne ikke trække vejret og døde kort efter.
Fik noget galt i halsen
Børnehaven, der hedder Los Picapiedras (Flintstone, red), er i chok efter hændelsen. Den andalusiske regering har nu beordret en undersøgelse af sagen. Det står endnu ikke klart, om pigen fik noget mad galt i halsen, eller om hun havde slugt noget legetøj.
Forældre til de øvrige børn i børnehaven siger, at det er første gang, der sker sådan noget, og at der aldrig tidligere har været problemer. Børnehaven drives af en familie, der har mere end 30 års erfaring.
- Der er sket det, der kan ske for enhver familie, og som vi alle frygter, siger en af forældrene til børnene i Los Picapiedras.
Kan måske også interessere dig
O'Leary i frontalangreb og kalder transportminister for ″dum″
Krig på ord: Ryanair raser over ministerens påstande om flymangel.
Vogteren af Tivoli World nægter at opgive håbet
Læs om Juan Carmonas usædvanlige og ildsjælsprægede kamp for at bevare Tivoli World i Benalmádena.
Kom med til den smukke Costa Brava-Perle
Billedskøn kystby, hvor charmen er bevaret.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















