Lysfest i Málaga

PrintPrint Share this
Du skal være ualmindeligt standhaftig for ikke at komme i julehumør

Fredag den 30. november blev julelysene tændt i Málaga, og det lyder måske ordinært, og du tænker måske: hallo - julen er altså ovre, men vi vil sige nej til begge udråb.

 

Tilgængelig for alle

 

 

Sidste år blev der brugt 840.000 euro på julebelysningen i Málaga, og det er godt nok skruet ned for blusset i år. Der er sparet 40 procent, og det bringer den samlede omkostning ned på knap 500.000 euro.

 

- Vi er i et af krisens værste øjeblikke, forklarer Teresa Porras, der er byrådsmedlem med ansvar for julebelysningen.

 

Alle er dog enige om, at julebelysningen er en vigtig investering for byens forretningsliv, og hvert år valfarter folk da også til fra nær og fjern for at opleve den helt særlige stemning. Og selvom, der er sparet i forhold til andre år, er det absolut stadig et besøg værd.

 

Der er sort af mennesker, når lysene tændes

 

Alene til indvielsen mødes tusindvis af mennesker op hver år for at opleve, når der bliver trykket på kontakten.

 

Ligesom sidste år var der gratis balloner til børnene ved åbningen fredag

Når lysene tændes...

Wow...

 

Der er altid sort af mennesker på Plaza de la Constitución, hvor det store - falske - juletræ står, når lysene bliver tændt. Derfor er Málagas dyreste forretningsgade, Calle Larios, også proppet med forventningsfulde folk. Fædre med de små på skuldrene, mødre med barnevogne, de store børn med oldemor under armen – ja, hele familien samles som en fast tradition hvert år. 

 

Glade ansigter i alle aldre
 

Midt på pladsen er der opført en kæmpescene med spot i alle farver og røgmaskine, der strømmer ud, mens musik og underholdning går løs. Denne gang gav sangeren Álex Ubago en live-koncert, hvor han præsenterede sin nye plade "Mentiras sinceras".

 

Illuminationen over Plaza Marina

Men der er meget andet end popmusik, som der jo egentlig ikke er særligt meget jul over. Så er der jo ikke noget som et lille smut ind i de små gader, hvor der er mere albuerum og hyggelig stemning med fortovsrestauranter, brændte mandler og gademusikanter.

 

Alamedaen i 2011

 

Alamedaen i 2012 - i år er dekorationerne over gaden sparet væk

 

I byens historiske centrum, er der i år sparet 80 julebelysninger over gaderne og langs paseoen ved parken er antallett reduceret fra 14 til syv.

 

Lidt tapas og en øl er jo aldrig af vejen, og selvom vi er i Sydspanien, er det jo ikke ligefrem voldsom hede, der præger årstiden. Heldigvis er terrassevarmerne jo også kommet til Spanien, så det hele kan sagtens foregå udendørs alligevel.

 

Málagas borgmester, Francisco de la Torre, med rødt (!) slips i 2011

Millioner af pærer i alle regnbuens farver lyser centrum op, men som Málagas borgmester, Francisco de la Torre, har argumenteret, så er 99 procent af dem lavenergipærer, der kun bruger 0,15 watt.

 

Gader ligger badet i lys

 

Et noget anderledes juletræ, end vi er vant til fra Danmark

 

Og hvis du er lidt stresset i denne søde juletid, kan du slappe helt af. Du har nemlig hele 38 dage til at opleve det, da det først bliver pillet ned på Hellig Tre Kongers Dag den 6. januar næste år.

 

'Los Reyes Magos' varmer op for enden af Alamedaen

Det er absolut anbefalelsesværdigt at besøge Málaga, mens der er gang i julebelysningen. Stemningen er fantastik om aftenen, når mørket falder på ved 18:30-tiden.

 

 

Strækningen fra Alamedaen, Plaza Marina – hvor H.C. Andersen statuen står – og videre ad Paseo de Parque er et 'must'. Langs Paseo del Parque står alle juleboderne, hvor du kan købe alt fra juledekorationer og popcorn til billige tørklæder. Og på Rådhuset står årets krybbespil.

God fornøjelse og glædelig 1. Søndag i Advent

 

Det er det rene eventyrland

 

Julebelysning er tændt hver aften fra kl. 18:30 til 01:00 indtil den 6. januar, Hellig Tre Kongers Dag.

 

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque