Madrid-præsident tilstår
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 17/01/2013 - 12:51
Bolig
Præsidenten for den selvstyrende Madrid Region, den konservative, Ignacio González, tilstod onsdag, at han har købt den omdiskuterede penthou...
Præsidenten for den selvstyrende Madrid Region, den konservative, Ignacio González, tilstod onsdag, at han har købt den omdiskuterede penthouse-lejlighed i Marbella for 770.000 euro. Købet fandt sted den 18. december 2012.
Men præsidenten holder fast ved, at han i realiteten fortsat kun er lejer, fordi 80 procent af ejendommen tilhører hans hustru, Lourdes Cavero, mens han kun selv ejer 20 procent.
Ifølge El Confidencial blev ejendommen, der ligger i den eksklusive Urbanización del Golf, beslaglagt i april sidste år på grund af manglende betalinger. Der var en gæld på 5.000 euro for skyldig ejendomsskat, men på det tidspunkt var lejligheden stadig ejet af den tidligere ejer, Pedro Javier Villate Pérez.
Tilståelsen kommer efter oplysninger i pressen om, at lejligheden var blevet overtaget af investeringsselskabet Coast Investor LLC, som havde købt den af den tidligere ejer, hvorefter Ignacio González har betalt en husleje på 2.000 euro om måneden.
Det er politiets fagforening SUP, der hævder, at der er uregelmæssigheder i forbindelse med overtagelsen af luksuslejligheden, der blev solgt til Coast Investor LLC for en million euro.
Kan måske også interessere dig
Boligfælden i Spanien: Billige huse er sværest at belåne
Hvorfor er det så svært at få et boliglån på under 100.000 euro i Spanien?
Feijóo frier til Sánchez' partnere med løfte om lynvalg og en Vox-fri zone
Strategisk skakspil i Madrid: Kan baskere, catalonere og PP vælte regeringen uden Vox?
Elses spanske eventyr ændrede alt
“Natur-eldoradoet i min baghave ændrede mit liv og mit verdenssyn. Det blev mit livs største gave.”
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















