Magisk date med Picasso

PrintPrint Share this
Picasso-museet i Málaga er groteskt spændende

Naturlig ovenbelysning uden slagskygger eller forstyrrende spots. Dæmpet projektørlys foran udvalgte værker. Lyse rum med fakta-oplysninger og tavler med beskrivelser af værkernes historie. Picasso-museet i Málaga er en uforglemmelig oplevelse for alle.

 

Tilgængelig for alle

 

Der er optimale betingelser for de mange hundrede tusinde mennesker, som hvert år tager til Málaga for at møde Pablo Ruiz Picassos kunstneriske univers. Og så er der en særlig afdeling for børnene, hvor de kan udfordre deres kreative evner.

 

I hjertet af Málaga

Stævnemødet finder sted i Picasso-museet, beliggende et stenkast fra katedralen. Udefra ligner museet en simpel, gammel bygning, der ikke har meget at byde på, men det indtryk ændres radikalt i det øjeblik, man træder ind gennem porten.

 

Museet giver et vidunderligt syn eller gensyn med Picassos fantastiske værker og hans udvikling som kunstner.

 

En arkitektonisk blanding af gammelt og nyt

 

De indvendige rammer lever op til forventningerne. Luftfugtigheden, temperaturen og luftcirkulationen reguleres automatisk, hvilket gør det behageligt at gå fra det ene rum til det næste. Malerier og skitsetegninger hænger i den rette øjenhøjde, så gæsterne kan se motiver fra forskellige vinkler og perspektiver. Museumkustoder, flersprogede naturligvis, viser vej, besvarer spørgsmål og holder orden.

 

Kort sagt: en stor oplevelse venter forude. Uanset om man er kunstelsker eller bare nysgerrig.

 

Værdig hyldest

Pablo Ruiz Picasso skabte fra sin ungdom i slutningen af det 19. århundrede frem til sin død i 1973 flere tusinde værker inden for forskellige kunstneriske udtryksformer som maling, stregtegning, keramik og bronze.

 

 

Efter hans død blev han hyldet med museer i byer som Barcelona, Antibes (Sydfrankrig), Paris og Madrid. Alle til minde om den verdenskendte kunstmaler.

 

Picassos barndomshjem

 

I hans fødeby, Málaga, kom hyldesten først senere. I 1988 overtog kommunen hans barndomshjem på Plaza de la Merced og etablerede Picasso-stiftelsen med flere tusinde dokumenter og afhandlinger om ham. Men byen manglede fortsat et rigtigt museum.

 

To af hans efterkommere, svigerdatteren Christine Ruiz-Picasso og nevøen Bernard Ruiz-Picasso, besluttede midt i 1990'erne at give deres afdøde onkel en værdig hyldest i fødebyen og donerede 155 Picasso-værker til det nye museum i Málaga.

 

Et utrolig lyst og smukt interior

 

En besøgende nyder en skulptur

 

Den regionale regering gik med i projektet og afsatte 60 millioner euro til renoveringen af herskabsejendommen "Palacio de los Condes de Buenavista,” som ellers skulle have været brugt til et museum for klassisk kunst.

Indviet af det spanske kongepar

Ejendommen, en herskabsvilla fra det 16. århundrede, passede perfekt til et projekt af den størrelse og omfang. Trods mange års forfald og misligholdelse var bygningen en arkitektonisk perle midt i byen. Desuden havde ejendommen tilstrækkeligt med plads til at udstille den permanente samling af Picasso-værker og samtidig give plads til vandreudstillinger med værker af andre kunstnere.

 

 

Den 27. oktober 2003 indviede Kong Juan Carlos og Dronning Sofia Picasso-museet i Málaga under stor opmærksomhed fra både spanske og udenlandske medier.

 

Picasso-museet har siden da været i konstant udvikling. Det er i dag en af Andalusiens største kulturattraktioner med over flere hundrede tusinde besøgende hvert år.

 

Museet ligger midt i Málagas gamle bydel

 

Den permanente samling er vokset støt og tæller nu 302 værker af Picasso. Stiftelsen har købt udvalgte malerier på maleriauktioner og har lånt værker fra private samlere.

 

Ikke "bare" Picasso

Vandreudstillingerne spiller en vigtig rolle i museets gode omdømme. Museums-ledelsen sørger hvert år for at have udstillinger med både nulevende - og afdøde kunstnere i forskellige genrer. Flere kunstnere har haft direkte forbindelse med Pablo Ruiz Picasso gennem personligt venskab.

 

Menneskets groteske sind

 

For øjeblikket lokker museet med vandreudstillingen “Den groteske faktor” - den hidtil største vandreudstillingen i museets historie. I fire sale kan gæsterne nyde 270 malerier, skulpturer, stregtegninger, graveringer, bøger, dokumenter og filmklip. Værkerne er skabt af verdensberømte artister som Leonardo da Vinci, Francis Bacon, Max Ernst, Victor Hugo, José Gutiérrez Solana og René Magritte for blot at nævne de mest fremstående. Naturligvis har Pablo Ruiz Picasso også fået plads på væggene.

 

Ambitiøs er langt fra nogen overdrivelse. Ledelsen har brugt de seneste tre år på at kontakte firs forskellige institutioner og private samlere over hele verden for at give vandreudstillingen tilstrækkelig pondus. The British Museum i London, Louvre-museet i Paris og Prado-museet i Madrid har alle stillet udvalgte værker til rådighed.

 

Vandreudstillingen er en medrivende rejse gennem de seneste 500 år med motiver af personer i groteske situationer og øjeblikke. Et besøg til den mørkeste del af menneskehedens sind og med dramatik og spænding gisnes der om, hvorfor mennesker handler, som de gør.

 

Den groteske faktor kan ses frem til søndag den 10. februar 2013.

 

Den centrale patio i den gamle del af museet

 

Museet forkæler også gæsterne med kulturelle aktiviteter som klassiske koncerter, gæsteforelæsninger af Picasso-eksperter og præsentationer af nye bøger eller dokumentarfilm om kunstneren.

 

I den praktiske afdeling er museet helt på højde med nutidens krav. Der er ramper og elevatorer til gangbesværede og kørestolsbrugere. Brochurer og guider findes på flere sprog, og personalet taler fremmedsprog som bl.a. engelsk, tysk, fransk og italiensk.

 

Museet har gratis entré den sidste søndag i hver måned.

 

Kontaktoplysninger og priser:

Museo de Picasso de Málaga
Palacio de los Condes de Buenavista
C/ San Agustín, 8
29015 Málaga (Málaga)

Information: (+ 34) 902 443 377
email: info@museopicassomalaga.org
www.museopicassomalaga.org

 

Åbningstider:

Tirsdag - Torsdag: kl. 10:00 - 20.00
Fredag - Lørdag: kl. 10:00 - 21:00
Søn- og helligdage. kl. 10:00 - 20:00
Mandag: Lukket

 

Priser:
Picasso udstillingen: 6 euro
Vandreudstilling: 4,5 euro
Kombinationsbillet: 9 euro

 

Se video om Málaga:

 
 
 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque